16. september 2021 -

Kritik af minister: En række ikke-svar


Social- og Ældreminister Astrid Krag har til K-NEWS svaret på en række kritikpunkter, som flere juridiske eksperter pegede på i forbindelse med aftaleteksten til reformen Børnene Først. Men de selvsamme eksperter har dog svært ved at se, at ministeren har taget kritikken til efterretning i de svar, hun giver. Faktisk er det mere en række ikke-svar og omskrivning af aftaleteksten, mener de.

Tekst: Amalie Guldborg Olesen / Foto: Presse (Claus Bech)


Fuldstændig absurd at ville fjerne proceskrav . Politikerne har misforstået reglerne, som de er . Danmark risikerer at komme på kant med menneskerettighederne. Man risikerer at mindske retssikkerheden for børnene.

Sådan lød nogle af de mest markante kritikpunkter fra juridiske eksperter af regeringens reformudspil, Børnene Først, i en serie af artikler, som vi bragte henover sommeren her på K-NEWS.

Aftaleteksten til reformen blev yderligere kritiseret for at være enslydende med tidligere reformer på området, være en feel-good aftale uden egentligt nyt indhold, og for at ignorere juraen og juridisk ekspertise på området.

Disse kritikpunkter har vi foreholdt Social- og Ældreminister Astrid Krag, der er kommet med et skriftligt svar på kritikken over mail.

Du kan læse den fulde version af de spørgsmål, vi har stillet ministeren og svarene dertil her

Vi har herefter ladet flere af de eksperter, der medvirkede til sommerens artikler, læse svarene igennem, i forhold til om de mener, at ministeren svarer på den kritik, som de har været med til at løfte.

Umiddelbart kan Trine Schultz, professor i socialret ved Aalborg Universitet, dog ikke se, at kritikken - fra blandt andet hende selv - bliver ordentligt besvaret.

”Min umiddelbare tanke, når jeg kigger ned over det – så kommer der ikke noget svar. Det er en række ikke-svar, synes jeg, i forhold til det, der bliver spurgt ind til. Jeg kunne godt ønske mig, at ministeren gik mere til biddet i forhold det, der rent faktisk er problemet. Problemet er, at vi har et område, som har været problemfyldt i mange år, og man kommer ikke nærmere, hvad det er, den her nye lov vil ændre. Specielt ikke, fordi vi har set meget af det før,” siger hun og uddyber:

”Helt grundlæggende synes jeg ikke, der kommer svar på det, der bliver problematiseret fra forskellig side.”

 

Utroligt og bekymrende at man ikke er mere konkret

En af de passager i aftaleteksten, der vækkede størst opsigt hos flere af de juridiske eksperter – og som de kritiserede – var denne;

”Det faglige skøn hos dygtige medarbejdere skal veje tungere (…) gennemføre regelforenklinger, med den klare intention, at sikre mere fleksibilitet og tillid til sagsbehandlerne. (…) Ved at luge ud i unødige procesregler og skabe større fleksibilitet i reglerne, gives der mere plads til den faglige vurdering hos dygtige sagsbehandlere.”

Det var denne del af aftaleteksten, som Caroline Adolphsen – lektor i socialret ved Aarhus Universitet – kaldte fuldstændig absurd, samtidig med at flere af de andre juridiske eksperter også omtalte den som bekymrende ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv. Denne kritik er blevet forelagt ministeren sammen med følgende spørgsmål:

Hvilke ’unødige proceskrav’ er det, man mener kan fjernes, uden at risikere, at det går udover enten børnene – eller forældrenes – retssikkerhed? Og hvordan vil man sikre sig dette?

Ministerens skriftlige svar til dette lyder som følger:

”Retssikkerheden skal altid være i orden. Vi vil give mulighed for at tilrettelægge indsatsen efter, hvad det enkelte barn og den enkelte familie har brug for, og sikre at barnet sættes i centrum. At fjerne ufleksible proceskrav handler om at give mere plads og tid til, at socialrådgiveren kan bruge mere tid med familierne. For det tager tid at opbygge den relation, som er afgørende for at få skabt positive ændringer for barnet og familien. Forældrene og barnet ned til 10 år vil stadig kunne klage over de afgørelser, som kommunen træffer. I de indgribende tilfælde vil der stadig være en ret til advokatbistand og ret til at blive hørt og udtale sig, inden afgørelsen træffes. For det er klart, at børn ikke skal kunne fjernes fra deres forældre uden respekt for de grundlæggende retssikkerhedsprincipper.”

Og det er ikke et svar, som Caroline Adolphsen finder særligt oplysende.

”Det er jo en fuldstændig omskrivning af aftaleteksten. De peger ikke på hvilke proceskrav, der er ufleksible – eller hvornår det er et problem, at et proceskrav er ufleksibelt. Det får vi slet ikke svar på. Jeg kan ikke se, hvordan det er, man mener, at man med dette opgraderer den socialfaglige viden hos socialrådgiverne – for juraen er jo en del af det. Det er ligesom om, de tror, at det er to forskellige ting,” siger hun.

Trine Schultz er ligeledes enig i, at ministerens svar ikke bringer klarhed over, hvad det er, man mener med den del af aftaleteksten.

”Jeg tænker, det er utroligt, at man ikke kan komme med et konkret eksempel. Der er intet konkret i forhold til, hvad det er for proceskrav, der er unødvendige eller ufleksible. Jeg synes, det er bekymrende, at man ikke på nuværende tidspunkt er kommet det tættere. Det gør ministeren heller ikke i svaret, andet end at skrive, at man selvfølgelig skal efterleve de grundlæggende retssikkerhedsprincipper. Men formålet med procesreglerne er netop typisk gennemsigtighed og retssikkerhed,” siger hun og uddyber:

”Så hvad er det i reglerne, der gør, at de forhindrer det gode relationsarbejde med familien, som de peger på? Det kommer de ikke nærmere. Mange af procesreglerne er netop inddragende i forhold til familien, så hvad er det ved dem, der gør, at de ikke mener, det kan lade sig gøre?”

 

Mangler uvildige stemmer

Flere af de juridiske eksperter peger yderligere på, at det ikke som sådan er lovgivningen på området, der er problemet men den praktiske udførelse, hvor flere undersøgelser viser, at flere af lovkravene ikke overholdes. Alligevel ønsker man med den nye reform at lave en ny, selvstændig Barnets Lov, der skal give børn flere rettigheder. De juridiske eksperter pegede dog her på, at når man laver nye reformer og ny lovgivning, kan man risikere at flytte fokus på en måde, så de grundlæggende regler overses – hvilket kan risikere at mindske retssikkerheden for børnene.

Denne bekymring er ministeren blevet fremlagt og svarer følgende:

”En ny lov vil betyde, at alle skal forholde sig til og navigere i et nyt regelsæt. Det kræver en grundig implementeringsindsats, så ændringerne også kommer hele vejen ud til børnene. De skal mødes af en omverden, der kender og handler efter Barnets Lov – ikke mindst sagsbehandlerne. Derfor skal der sættes ind med en uddannelsesindsats til frontmedarbejdere og ledere. Samtidig skal kommunens arbejde understøttes - bl.a. af nationale retningslinjer, der løfter den faglige kvalitet. Derudover vil vi oprette et partnerskab med alle de centrale aktører på området – bl a Dansk Socialrådgiverforening og KL. For hvis vi skal lykkes med at skabe gode rammer for sagsbehandlernes arbejde, er det nødvendigt at samarbejde på tværs. Målet er at nedbryde de barrierer, der forhindrer sagsbehandlerne i at varetage deres arbejde med barnet og familien på en god måde.”

Trine Schultz er grundlæggende enig i, at der er behov for at få strammet op på lovgivningen, fordi den efterhånden er blevet til ’et kludetæppe af knopskydninger’, men hun undrer sig over, at når man taler om lovgivning, at man ikke inddrager mere juridisk erfaring.

”I forhold til de interessenter, der nævnes i svaret, kunne man have inddraget yderligere. Det ser ikke ud til, at der er stor interesse for den juridiske forskning på området, og det virker meget underligt, når det handler om ny lovgivning, der forventes at skulle løse problemerne,” siger hun.

Også Gitte Leth Thomsen, der er advokat og stifter af organisationen Barnets Stemme, undrer sig over måden, hvorpå interessenterne er udvalgt.

”Det lader umiddelbart til, at regeringen alene har inddraget og lyttet til repræsentanter fra myndighederne (kommunerne) - og ikke til uvildige juridiske eksperter på børneområdet. Det er rigtig ærgerligt, for det lader til, at regeringen helt har misforstået, hvordan man rent faktisk sikrer børnenes helt grundlæggende rettigheder," siger hun og uddyber:

"Retssikkerhed for børn handler jo om børns juridiske rettigheder - og derfor særligt om at beskytte børnene mod myndighedernes handlinger - herunder også vilkårlighed i de afgørelser, som myndighederne træffer i børnenes liv. Det helt afgørende spørgsmål, som regeringen bør fokuserer på, bør være, hvordan sikrer vi, at myndighederne følger loven og overholder de nuværende og fremtidige sagsbehandlingsregler på børneområdet, der netop sikrer børnenes rettigheder?”

Man kan ikke ikke forholde sig til jura

Det var netop også et af de mere generelle kritikpunkter, som eksperterne fremhævede i sommerens artikler; det manglende fokus på og forståelse for juraen og retssikkerheden på et område som børneområdet. Hvilket går igen i ministerens svar, der også går uden om de mere juridiske elementer.

Derfor mener Caroline Adolphsen, at selvom det hører under Social- og Ældreministeriets område, så burde man kunne tale om og inddrage juraen meget mere.

”Selvfølgelig burde man tale om jura. Jura er ikke en ting, der ligger ved siden af alt det andet. Jura er jo fundamentet i vores samfund. Det er det, hele systemet bygger på. Så man ikke ikke forholde sig til juraen. Det giver ingen mening,” siger hun og uddyber:

”Nu skal det selvfølgelig forbi justitsministerens lovkontor, når det engang bliver et lovforslag, men det er meget sent i processen, de kommer ind. Og det er et problem, at skiftende ministre i Social- og Ældreministeriet ikke har haft så stort et fokus på juraen. Det er som om, de ser det som noget, der kommer og ødelægger retssikkerheden og kvaliteten for børnene.”

Caroline Adolphsen peger på, at man på andre områder – eksempelvis hos Justitsministeriet – har en helt anden tradition, som man hos Social- og Ældreministeriet godt kunne lade sig inspirere af.

”Der har man fx straffelovsrådet, hvor man nedsætter grupper af kloge hoveder fra retsområdet og universiteterne for at sikre sig, at tingene hænger sammen med det øvrige retsgrundlag. Og det kan man godt ærgre sig over ikke sker så ofte i det her ministerie.”

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak