01. marts 2021 - Lovgivning

Lader straffeloven det digitale liv i stikken?


Den klassiske straffelov følger ikke med den hurtige teknologiske udvikling. Ofre for såkaldte "digitale krænkelser" står alene, når der ikke er hjemmel til at gribe ind i sagerne. Den nye DR3 dokumentar "100 falske forelskelser" er et eksempel på, at straffeloven mangler et digitalt eftersyn. 

Tekst: Viktoria Egebak Winge. Foto: Shutterstock


DR3's nye dokumentarserie ”100 falske forelskelser” stiller i midten af et ungdomsdrama et konkret spørgsmål til vores retssystems rolle i den digitale verden.

Dokumentaren handler om den 22-årige Malte Prehn, der siden 2012 har fået misbrugt sine fotos på sociale medier. En falsk identitet, ”Nikolaj Isaksen”, har via sociale medier fået kontakt til et utal af piger og opbygget intense online-relationer med dem. Malte Prehns fotos og videoer fra hans egne sociale medier er blevet brugt som blikfang.

Malte Prehn kæmper for at finde frem til, hvem der står bag den falske profil, få profilen lukket og stille personen bag til ansvar. En kamp, som vores retssystem ikke tager.

Miriam Michaelsen, der er advokat/partner hos NJORD Law samt bestyrelsesformand for foreningen Digitalt Ansvar definerer forløbet som en digital krænkelse:

”Vi arbejder med begrebet digitale krænkelser, og det er i vores optik også en digital krænkelse, når man stjæler nogles identitet til at lave en ny identitet.”

Når den falske profil hverken har handlet med økonomisk incitament eller med formål om at skaffe seksuelt materiale eller andre følsomme oplysninger, falder sagen ikke under de klassiske strafferetsparagraffer. Det mener Miriam Michaelsen er et problem.

”Straffeloven er ikke god nok, fordi sager som denne her falder mellem to stole. Dem, der føler sig digitalt krænket, får ikke hjælp, og det gør dem, der krænker, heller ikke”, fortæller Miriam Michaelsen og uddyber:

”Man kan jo strafferetligt gribe ind på forskellige måder. Man kan sige, at personen skal straffes, men man kan også sige, at man her har et menneske, der har brug for hjælp. Et menneske, der åbenbart er blevet fulgt i den fysisk verden, men som har haft et parallelt digitalt liv, som ikke er kommet frem til overfladen. Det skal jo frem, hvis personen skal have hjælp til at tage hånd om det. Uden det, så stopper man ikke det her.”

 

Online-gennemsigtighed

I kølvandet på den digitale udvikling skal man navigere i internetjunglen mellem sandt og falsk. Og det er et problem, når der rent juridisk ikke er hjemmel til at gribe ind overfor dét, der er falsk. Miriam Michaelsen mener, at retssamfundet lader borgerne i stikken, og at der ikke er tilstrækkelig regulering og information om sociale medier i Danmark endnu.

Der er ikke tilstrækkelig regulering og information om sociale medier i Danmark endnu. Det er en udfordring, at vi har den klassiske straffelov, imens den teknologisk udvikling løber så sindssygt stærkt. Vi er nødt til at forholde os til nye fænomener. Også denne form for identitetstyveri, hvor der ikke er økonomisk kriminalitet indblandet eller misbrug af CPR-nr. Her er den danske lovgivning og retssystemets håndtering ikke god nok.

Ifølge en rapport fra Slots- og Kulturstyrelsen var 77 % af den danske befolkning brugere på Facebook i 2019. Men Facebooks 'terms and conditions' er ikke reguleret af dansk ret.

Miriam Michaelsen henviser til, at folk, der bruger sociale medier på nuværende tidspunkt, ikke forstår, hvad de afsiger og kan blive udsat for. Hun vil have retssystemet til at spille en større rolle i at hjælpe og beskytte borgerne på sociale medier.

”Vi har brug for gennemsigtighed overfor de danske borgere og forbrugere af sociale medier. Man kan ikke bare lægge ansvaret over på det enkelte individ i de her sager," fortæller Miriam Michalsen og fortsætter:

"De er nødt til at forstå og forholde sig til, hvad de giver væk af data og informationer om dem selv, når de går ombord på de her sociale medier og platforme. Vi bliver nødt til at forholde os til, hvordan vi formidler det til borgerne, så de forstår konsekvensen. Det er retssystemets ansvar at hjælpe og oplyse borgerne her”.

Vi lever et digitalt liv, hvor man kan føle, at man deler noget privat med sine nærmeste venner, og ikke føle, at man har noget at miste. Men i Malte Prehns tilfælde blev hans billeder brugt til en falsk profil.

 

Amerikanske fænomener på dansk jord

De piger, der har opbygget en relation til den falske profil, ”Nikolaj Isaksen”, er blevet udsat for det fænomen, der på amerikansk hedder catfishing. Et fænomen, der har bl.a. har givet liv til det populære MTV-program Catfish, og som går ud på, at en person skaber en falsk identitet eller fiktiv person på en social netværkstjeneste for at lave relationer til andre mennesker.

”Her er der skabt en tillidsbaseret relation til et andet menneske, som så udvikler sig i en negativ retning på et eller andet tidspunkt. Det er også den fornemmelse, som jeg fik, da jeg hørte de forskellige piger – som nu er kvinder – fortælle om forløbet. Det startede rigtig godt, og så blev det mere og mere aggressivt, problematisk og ubehageligt.”

Catfishing er - ligesom det andet engelske begreb grooming - overset i den danske lovgivning.

”Det her er jo et mildere eksempel i forhold til, når vi taler om grove groomingsager mod børn. Det starter jo også med folk, der bruger falske profiler på sociale medier, hvor det så bare udvikler sig til noget meget mere alvorligt og i nogle tilfælde strafbart – i forhold til den eksisterende straffelov. Men hvis man ikke forholder sig til, at der skal være en eller anden form for verificering, så profiler kan identificeres og personen bag fundet, så denne i grove sager kan blive retsforfulgt, står de forurettede dårligt og meget alene. Og krænkerne får lov til at fortsætte”, siger Miriam Michaelsen, der ikke ser nogen vej udenom et digitalt eftersyn af straffeloven:

Dem, der har kompetencerne, er nødt til at træde til nu. Om det skal være en mulighed for, at politiet kan vejlede krænkede som Malte Prehn og pigerne, eller opsøge afsenderen, kan jeg ikke svare på. Det må være en politisk og juridisk vurdering fra dem, der ved bedst.

Digitalt Ansvar har løbende sparet med DR3-produktionen bag "100 falske forelskelser". Næstformand i Digitalt Ansvar, Ask Hesby Krogh, deltager også i dokumentaren. 

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak