24. november 2020 - Retssikkerhed

Retshjælp skal hjælpe de svage – men alt for mange borgere falder mellem to stole


I oktober udkom en rapport, der satte fokus på, hvorfor flere borgere, der potentielt kunne have brug for retshjælp, ikke søger den. Gitte Rold Kristensen, der er mor til en dreng med handicap, er en af de danskere, der ikke har søgt. Det har hun ikke, fordi hun ikke kan få sin sag til at passe ned i den kasse, der kvalificerer hende til gratis retshjælp.

Tekst: Cecilie Uhre


“Det mest overraskende var, at flere af de borgere, vi snakkede med, svarede, at de har haft juridiske problemer, men er gået andetsteds hen end til retshjælp.”

Det siger Ole Hammerslev, der er en af forskerne bag rapporten Veje til retshjælp fra et borgerperspektiv. Sammen med sin kollega, postdoc og ph.d. i retssociologi Stine Piilgaard Porner Nielsen, fra SDU, har han undersøgt, hvilke barrierer der findes mellem danske borgere og den gratis retshjælp, der står til rådighed, og som skal være med til at sikre retssikkerhed for alle.

“Vores studie viser ikke, hvor mange borgere der ikke opsøger retshjælp. Det er der lavet internationale undersøgelser af, som viser, at der er et massivt antal borgere, der ikke opsøger retshjælp,” siger Ole Hammerslev og fortsætter:

“Det, vi er interesserede i, er, hvorfor borgere ikke opsøger retshjælp, altså hvilke barrierer der findes mellem borgerne og retshjælpskontorerne.” 

Som K-News skrev tilbage i oktober, da rapporten udkom, er et af de mest markante resultater fra undersøgelsen, at mange borgere simpelthen ikke ved, at retshjælpen findes, og dem, der gør, forstår ikke altid, hvornår eller hvordan de kan få hjælp af retshjælpskontorene og advokatvagterne.

 

En uoverskuelig sag, der ikke passer i nogen kasse

Et af de svar, Ole Hammerslev og Stine Piilgaard Porner Nielsen kommer frem til i deres rapport, er, at borgerne, der har brug for retshjælp, nogle gange har så komplekse sager, at de ikke selv kan formulere det, så det passer ned i den kasse, der kvalificerer til retshjælp.

Og sådan en situation står Gitte Rold Kristensen netop i.

Hun er mor til en søn med handicap. Hendes søn – Mathias – er i dag diagnosticeret med to kendte diagnoser – encoprese, der er en forstoppelsessygdom, og enuresis, der er ufrivillig vandladning. Men derudover er han også blevet udredt for at være sansemotorisk udfordret og har fået konstateret overbliksvanskeligheder.

Paletten af forskellige sygdomme har gjort det umuligt for Gitte Rold Kristensen at holde fast i sit job som elektriker og el-installatør. I stedet kæmper hun på fuld tid med kommunen om ret til økonomisk støtte til de mange regninger, der hober sig op i forbindelse med de to diagnoser og udredningerne, men også om vejledning i, hvordan hendes søn kan hjælpes til at få en nemmere hverdag samt aflastning, så hun kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

“Problemet for mig var og er stadig, at jeg ikke helt til fulde ved, hvilke rettigheder til hjælp fra kommunen jeg har i forbindelse med, at mit barn har flere handicaps,” siger Gitte Rold Kristensen, der ved egen hjælp og via sit netværk over det sidste års tid er begyndt at opdage, at den kommune, hun bor i, ikke har oplyst hende om alle de muligheder for støtte og hjælp, hun egentligt har ret til. 

Når hun kigger tilbage på forløbet, ville hun ønske, at hun helt i begyndelsen havde benyttet sig af retshjælp, så hun havde vidst, hvilke krav hun kunne stille til kommunen. Så havde hun ikke selv behøvet at bruge så meget tid på at finde ud af, hvilke muligheder for støtte og hjælp hun har, samt hvornår de afslag på støtte, hun har modtaget fra kommunen, har været retfærdige. Men tidligere  var hun ikke klar over, at muligheden for retshjælp fandtes, og nu er det, som om hendes sag har vokset sig for stor.

“Jeg vil gerne have en advokat til at kigge hele min sag igennem og finde ud af, om der er belæg for, at kommunen har misligholdt og trukket min sag i langdrag med vilje,” siger Gitte Rold Kristensen og fortsætter:

“Men jeg har fundet ud af, at der ikke er muligheder, når man ingen penge har. De steder, hvor jeg kan få gratis hjælp, skal det være en helt konkret ting, man søger om hjælp til. Og det er min sag bare ikke.”

For Gitte Rold Kristensen handler det ikke bare om én ting længere. Sagen har vokset sig så kompleks, at hun ikke føler, den passer ned i kassen, der berettiger til gratis retshjælp.

”For mig handler det både om tabt arbejdsfortjeneste, om merudgifter, jeg ikke kan få dækket, fordi min søn ikke er vurderet af kommunen til at være berettiget til dem. Det handler om afslag på tilbagebetaling af merudgifter med tilbagevirkende kraft, fra da jeg ikke vidste, hvad jeg var berettiget til, og så handler det om ret til aflastning og vejledning,” forklarer hun.

 

Civilsamfundsorganisationer og Facebook-grupper

Gitte Rold Kristensen har i stedet for at søge retshjælp meldt sig ind i forskellige civilsamfundsorganisationer, som For Lige Vilkår og Dansk Handicap Forening. Her betaler hun medlemsgebyr for at kunne søge vejledning til, hvilken slags hjælp hun har ret til fra kommunen.

Netop civilsamfundsorganisationer peger Ole Hammerslev på, at flere borgere opsøger, når de føler, velfærdssamfundets instanser svigter.

“Det er interessant, at nogle af de borgere, vi talte med, vælger at melde sig ind i civilsamfundsorganisationer, når de begynder at få problemer. Det er en ny tendens, der er opstået. Det, civilsamfundsorganisationerne er rigtigt gode til, er at vide alt om deres målgruppe. Det betyder, at de kan lave casebeskrivelser, og at de mere præcist ved, hvilke hjælpebehov og hvilke problemstillinger man kan møde, når man eksempelvis har en specifik sygdom. Samtidigt ved de også mere konkret, hvilke regler der understøtter, at man kan få den hjælp, man har behov for. Der står civilsamfundsorganisationernes hjælpemodel stærkere end retshjælpsordningen, der mere er en one-size-fits-all-model,” siger han.

Udover civilsamfundsorganisationer er også Facebook-grupper i opblomstring. Her hjælper borgere hinanden med råd og erfaringer.

Og netværker som disse er noget af det, der ifølge SDU-rapporten afgør, om borgere kommer videre til advokater eller ej.

“Mange borgere har svært ved at anerkende deres problemer som juridiske, det vil sige, at de måske har et socialt eller helbredsmæssigt problem, som de går til nogle problemmediatorer med. De problemmediatorer, en borger har i sit netværk, får altså betydning for, om borgeren får anbefalet at gå videre til en advokat eller retshjælp, eller om det bliver en anden form for hjælp, borgeren søger,” siger Ole Hammerslev, der fortæller, at en problemmediator kan være alt fra den gode ven, naboen, en Facebook-gruppe, lægen eller en medarbejder i kommunen. 

 

Skræddersyet retshjælp

Gitte Rold Kristensen har i forbindelse med sine kampe med kommunen mistet al tiltro og tillid til dem, derfor bruger hun meget tid på selv at faktatjekke den information, hun modtager fra dem, så hun ikke siger ja til noget, der senere forværrer hendes situation. Hun har også sat sig ind i serviceloven for at kunne anke nogle af de afslag, hun har fået fra kommunen. Og så har hun betalt en sagsbehandler for at få hjælp til at kigge en af de klager igennem, som hun har sendt til Ankestyrelsen.

Ovenstående arbejde har sammen med alt den hjælp, hun skal give sin søn, gjort det umuligt for Gitte Rold Kristensen at have et fast job og samtidigt gjort det nødvendigt for hende at modtage økonomisk støtte fra sine forældre.

”Det er enormt trættende, fordi min sag har så mange forskellige vinkler; der er både min arbejdssituation, støtte til min søn, tilbagebetaling af merudgifter osv. Jeg har ofte haft perioder, hvor jeg bare tænkte, fuck det lort her. Nu gider jeg ikke mere, vi må leve af den støtte og hjælp, vi får tilkendt,” siger Gitte Rold Kristensen og fortsætter:

”Men det får min søn bare ikke den hjælp, han har brug for, af, så derfor kæmper jeg videre, selvom jeg er så træt.”

I rapporten er der ikke oplistet en løsning på problemet med de forskellige barrierer, som danske borgere møder, når de oplever retslige problemer, men Ole Hammerslev fortæller, at han synes, det kunne være interessant at diskutere mulighederne for en mere skræddersyet retshjælp.

”Det er væsentligt at have for øje, at der er forskellige hjælpebehov. Derfor er det interessant at diskutere, om man kunne skræddersy retshjælpen, så den passer bedre til den enkelte borgers behov, så man kan hjælpe borgerne, der hvor de er, både geografisk og ressourcemæssigt, det vil sige kulturelt, økonomisk, mentalt og så videre,” siger han.

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak