Foto: Shutterstock

Skrevet af Mathilde Skov Jensen


Det er vel et ufravigeligt faktum, at robotter vinder indpas i vores hverdag. Med robotstøvsugere i hjemmet, selvkørende budrobotter på gaden og AI-løsninger inden for både den private og den offentlige sektor ses robotter ikke længere kun i sci-fi-film. Og mens nogle klapper jublende i hænderne for forandring og forbedring, og andre frygter for teknologiens overtag, kan man stille spørgsmålet, om vores lovgivning overhovedet er klar til de autonome robotter?

I en juridisk artikel i Erhvervsjuridisk Tidsskrift sætter advokat Steffen Hebsgaard Muff og advokatfuldmægtig Simon Petersen fra Njord Law Firm fokus på det ansvar og de eventuelle skader, der hører med, når man bruger autonome robotter. For hvem har egentlig ansvaret, når en robot forvolder en skade? Det ansvar mangler en klar retsstilling, mener de.

 

Når de traditionelle regler ikke er tilstrækkelige

Samme mangel påpegede Europa-Parlamentet, da de den 24. januar 2017 henvendte sig med en henstilling om de almindelige ansvarsregler til Europa Kommissionen. Europa-Parlamentet rejste spørgsmålet om, hvorvidt de almindelige regler er tilstrækkelige, når ansvaret ikke længere lægger hos en menneskelig aktør. Henstillingen lød derfor på, at der skal udarbejdes civilretlige regler om robotteknologi. Europa-Parlamentet argumenterede nemlig for, at de traditionelle regler for ansvar i forbindelse med skader ikke er tilstrækkelige, når det gælder skader forårsaget af en autonom robot. For selvom en robot forvolder en skade, kan den ikke idømmes ansvar – men hvem kan så?

I dansk ret følger ansvarsgrundlaget fortsat culpareglen, men i praksis udfordrer den teknologiske udvikling den traditionelle regel. Culpareglen er nemlig en objektiv vurdering af handlingen og tager ikke højde for den konkrete skadevolders individuelle omstændigheder. Lovgivningen er derfor hverken klar eller simpel, når det kommer til ansvar for skader forvoldt af robotter. Sådan lyder det fra Hebsgaard Muff og Petersen i den juridiske artikel. Og mens lovgivningen halter efter teknologien, bør ejeren, producenten og andre involverede parter tage stilling til, hvor ansvaret bør ligge og samtidig lave en retlig aftale.

 

Regeringen og robotterne

Og det ansvar bliver parterne nødt til at tage stilling til, hvis regeringen lykkes med sin strategi. Regeringen udkom nemlig her i februar 2019 med en opfølgning på Disruptionrådets arbejde, et råd under Regeringen, der skal analysere og komme med forslag til, hvordan man kan forbedre det danske arbejdsmarked i fremtiden. Opfølgningen med navnet ”Klar til fremtidens job” udtrykker Regeringens ønske om at øge investeringer til kunstig intelligens og målet om, at Danmark i 2025 skal være et af de førende lande i verden inden for brugen af kunstig intelligens. I en pressemeddelelse fra Finansministeriet fra oktober udtalte innovationsminister Sophie Løhde, at fordelene ved brugen af kunstig intelligens vil komme både det private og det offentlige til gode, men hun åbner også op etiske dilemmaer ved brugen:

...Hvem har eksempelvis ansvaret, hvis en robot har stillet en forkert sygdomsdiagnose eller truffet en forkert afgørelse i behandlingen af en sag? Det bliver vi nødt til at forholde os til...

”Der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden – både i den offentlige og private sektor – kan få kolossal gavn af kunstig intelligens, men der er også en række etiske dilemmaer forbundet med at bruge teknologien. Hvem har eksempelvis ansvaret, hvis en robot har stillet en forkert sygdomsdiagnose eller truffet en forkert afgørelse i behandlingen af en sag? Det bliver vi nødt til at forholde os til. I den nye nationale strategi vil vi derfor opstille etiske principper for brugen af kunstig intelligens, så vi kan have kontrol med, at teknologien bruges forsvarligt.”

Og mens regeringen lægger national strategi for kunstig intelligens og bl.a. ópretter et dataetisk råd, lægger Steffen Hebsgaard Muff og Simon Petersen i deres artikel op til en begravelse af gennemsnitsmennesket bonus pater og culpareglen, som vi kender den i dag.

Vil du vide mere om AI og robotter, så lyt med, når Christian Nislev, advokat med speciale i droner og robotter fra Njord Law Firm, og Lissi Andersen Roost, advokat og ph.d. med speciale i transport- og speditionsret, debatterer førerløs teknologi i dette afsnit af Magtens Tredeling.

Del

Robotter, retsstilling, regering


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder