“Sagen er principiel fordi det er vigtigt at klarlægge, om kommunerne kan spekulere i at forhale tingene for spare på økonomien", sådan sagde Karen Wung-Sung, familieretsadvokat hos Advodan og medlem af Advokatrådet, umiddelbart efter Østre Landsret frikendte Lolland kommune i januar 2020.
Kommunen blev først i retten i Nykøbing Falster og siden i Østre Landsret frifundet for at have handlet forkert, da de ikke gav en handicappet ung kvinde den støtte, hun havde brug for til at passe sin svømning - som hun i øvrigt dyrkede på eliteplan.
Mads Pramming, pigens advokat, sagde ved samme anledning, at sagen efter hans opfattelse fra starten har hørt til ved Højesteret, da de - sammenlignet med den mere konservative Landsret - er "lidt mere fri i deres vurderinger, mere samfunds- og helhedsorienterede”.
Men så fri, samfunds- og helhedsorienteret som Mads Pramming håbede på, var Landsretten altså ikke.
Det gør det ikke-risikabelt at gå over grænsen, eller bare have en grænsesøgende politik, på bekostning af borgernes ret
At sagen var principiel og vigtig mente både Pramming, Advokatsamfundet og tænketanken Justitia, der alle har skubbet på for at få den vurderet ved tredjeinstans.
Udfordrede systemet
"For ingen af os, hverken Justitia, Advokatsamfundet eller jeg, er dommen et kæmpestort chok. Det vi prøvede var noget nyt, vi udfordrede om sådan en sag her kunne være omfattet af tortbestemmelsen. Kan den bestemmelse bruges, hvis myndigheder gør noget groft overfor en borger, der derved lider et tab, som ikke kan opgøres økonomisk. Og det kan den bestemmelse alså desværre ikke."
Siger Mads Pramming i dag efter den endelige dom.
Sagens kerne:
Kommunen havde i februar 2015 frataget pigen støtte. Og selvom Ankestyrelsen fem måneder efter vurderede forvaltningens handling som uretmæssig, fastholdt kommunen sin ulovlige beslutning i flere år. Først i august 2017 fik pigen - eller rettere den unge kvinde, der nu har passeret 20 år - bevilget den støtteperson af kommunen, hun har brug for, for at kunne deltage ved svømmestævner.
Den skade det forløb har forvoldt svømmepigen, søgte hun godtgørelse for efter erstatningslovens § 26, stk. 1.
Som Karen Wung-Sung opridsede problematikken i den konkrete svømmepigesag i K-NEWS i januar 2020:
"Udfordringen her, det er, at da man fjerner støtten til pigen, og sagen er kørt frem og tilbage flere gange, så har hun fået økonomisk hjælp fra venner og familie, og derfor har hun ikke lidt et direkte økonomisk tab, da hun jo ikke kan vise fakturaer fra den hjælp”.
Torsdag blev det så fastslået, at svømmepigen ikke er berettiget til godtgørelse med ordene i dommen:
'Højesteret tiltræder, at A ikke har ret til godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, eller princippet heri, og stadfæster derfor landsrettens dom.'
Hele dommen kan læses HER.
Kommunens gode worst case
K-NEWS taler kort efter dommens offentliggørelse torsdag klokken 12 med Advokat Mads Pramming, der både ser godt og skidt i dommen.
Den dårlige nyhed først:
"Dommen skaber det problem, at borgeren ikke bliver kompenseret, hvis kommunen træffer ulovlige afgørelser, med mindre at borgeren har lidt et økonomisk tab."
At svømmepigen ikke decideret har lidt et økonomisk tab handler om, at det var støtteforanstaltninger hun fik frataget, og at venner og familie - som Karen Wung-Sun også er inde på - støttede hende, så hun opretholdt sin livskvalitet og sin svømning uden et økonomisk tab.
Men at kommunen kan fratage en borger det den er berettiget til, uden fare for negative eftervirkninger, er den - for svømmepigen - triste konklusion på den mangeårige sag.
"Det gør det ikke-risikabelt at gå over grænsen, eller bare have en grænsesøgende politik, på bekostning af borgernes ret. Jeg tror fortsat ikke der er nogen i kommunenerne, der helt bevidst og med vilje vurderer, lad os lave tolv ulovlige afgørelser, fordi det kan betale sig. Men jeg tror, det skaber en kultur hvor man går til grænsen. Man er ikke så bange for at snyde borgere, fordi worst case er, at man sparer nogle penge."
Ydelser - en menneskeret
Som nævnt er der også godt nyt at koge på dommen. Nogle mere nørdede sider af det Højesteret har meldt ud i præmisserne for dommen der
"gør det til en god principiel dom",
som Mads Pramming siger i forlængelse af, at han lige er blevet klappet på skulderen og også lykønsket med det gode resultat.
"Det er slået fast, at det, der er sket i svømmepigesagen, er ulovligt, og det groft nok til at være omfattet af menneskerettighederne, det er hendes ejendomsret, noget der er hende er blevet hende frataget."
"Det bliver slået fast, sådan som jeg læser dommen, at hendes menneskerettigheder er krænket, at hvis man har ret til ydelsen, så er den at betragte som en menneskeret. Og noget af det jeg synes, jeg har mødt i sagsforløbet i retssalen er, at den her slags ydelser slet ikke anses som omfattet af menneskerettighederne.
At krænkelsen af den menneskeret ikke berettiger til en erstatning er så den anden side af sagen, som vi er skuffede over."
Næste skridt er lovændring
Karen Wung-Sung udtaler i dag efter Højesteretsafgørelsen:
"Nu har vi fået rettens ord for, at borgerne ikke er beskyttet eller kan få kompensation efter de eksisterende regler"
Hun siger ligeledes til advokatsamfundet.dk, at svømmepigen ikke er alene med det uløste problem.
"Der findes mange borgere, der oplever noget tilsvarende".
Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia udtalte i maj, da det stod klart, at sagen skulle prøves ved Højesteret, at “enten ændrer de (Højesteret, red.) praksis, og det får kæmpe betydning for alle borgere. Eller også slås det endeligt fast, at praksis ikke kan ændres uden en lovændring”.
Ligesom Wun-Sung argumenter Mads Pramming for på advokatsamfundet.dk, at det herfra er en opgave for Christiansborg.
"Hvis det er godt for samfundet og retssikkerheden at få ændret det – og det tror jeg virkelig det er – så ved vi nu, at det er noget, der skal løses af vores politikere.”
LÆS OGSÅ artiklen 'Nybrud i sager mellem borger og kommune'.