Søren Pape, formand og politisk leder for Det Konservative Folkeparti, blev Danmarks justitsminister i november 2016 og sad to et halvt år på posten, som han mistede ved regeringsskiftet i juni 2019.

Men hvis han stadig var minister, hvordan ville han så forbedre Retsplejeloven, der i år runder 100 år?

Det har K-News spurgt politikeren om som afslutning på vores artikelserie, der gennemgår, om retsplejeloven lever op til de intentioner, vores forfædre havde, da de udtænkte og vedtog den.

Du kan læse resten af serien her: del 1, del 2, del 3 og del 4

Hvis du stadig sad ved magten, og du skulle forbedre Retsplejeloven, hvor ville du så sætte ind - og hvorfor?

”Det er afgørende, at politiets efterforskningsmuligheder følger med tiden i takt med. at kriminalitetsbilledet udvikler sig. Derfor er det mest oplagte at tilpasse Retsplejeloven i forhold til den digitale virkelighed, som vi befinder os i. Det kunne eksempelvis være præciseringer i forhold til indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, osv., for loven er vedtaget i en tid, der var analog.”

Dækningen på K-News har vist en række punkter, hvor juridiske eksperter synes, at Retsplejeloven i dag forvaltes forkert. Kort sagt er der ifølge eksperterne sket en udvikling, hvor loven især skulle sikre den enkelte mod juridiske overgreb, til i dag, hvor den i højere grad skal sikre, at mulige forbrydere ikke truer borgernes sikkerhed.

Et afgørende omdrejningspunkt er en ændring i 1935, hvor domstolene fik mulighed for at varetægtsfængsle af hensyn til retshåndhævelsen eller retsfølelsen.

Prøv at forklare læserne, hvorfor det er så vigtigt at tage hensyn til den offentlige moral, at det grundliggende retsprincip om, at man ikke straffer, før der er faldet en retfærdig dom, tilsidesættes?

”Den offentlige moral - eller befolkningens retsfølelse er selvfølgelig helt afgørende i vores retssamfund,” siger Søren Pape. Han fortsætter:

”Jeg mener ikke, at en beslutning om varetægtsfængsling, som en dommer har truffet, når der er begrundet mistanke om, at en person har begået kriminalitet, er en fravigelse af det grundlæggende princip om, at ingen er skyldige, før det modsatte er bevist. Der er sager om alvorlig kriminalitet, hvor det er nødvendigt at varetægtsfængsle mistænkte netop af hensynet til retshåndhævelsen.”

Hvis domstolene har en begrundet mistanke om, at en person har begået flere røverier, så er det da klart, at manden skal varetægtsfængsles, så længe det er proportionelt

Da Retsplejeloven for mere end 100 år siden blev drøftet og vedtaget, var flere af datidens politikere meget skeptiske over at give domstolene mulighed for at varetægtsfængsle med en begrundelse om, at der var risiko for gentagelse.

De mente kun, at flugtrisiko og risiko for, at efterforskningen kunne blive forstyrret, var legitime grunde til at varetægtsfængsle. Risiko for gentagelse af kriminaliteten kom først ind meget sent i forløbet.

Kan du forklare, hvorfor det generelt er en god ide at kunne varetægtsfængsle på baggrund af risiko for gentagelse?

”Som samfund har vi altså en forpligtelse til at stoppe en forbrydelse og undgå gentagelser, hvor vi kan. Men kun når mistanken er begrundet, som det hedder i Retsplejeloven. Hvis domstolene har en begrundet mistanke om, at en person har begået flere røverier, så er det da klart, at manden skal varetægtsfængsles, så længe det er proportionelt.”

Danmark varetægtsfængsler relativt meget i forhold til vores nabolande. Også i sager hvor der ikke falder dom. Tror du, der er grund til at se på, om byretten for eksempel er for følgagtig over for anklagerens påstand?

”Jeg har stor tillid til, at anklagemyndigheden er objektive og kun fremstiller personer, hvor der er grundlag for at varetægtsfængsle efter retsplejeloven. Og jeg har meget stor tillid til, at landets domstole herefter træffer de rigtige afgørelser, som den uafhængige instans de er.”

Synes du, det er bedre, at nogle enkelte uskyldige bliver fængslet, end at skyldige går fri?

”Selvfølgelig ikke. Jeg kan ikke forestille mig noget værre, end at vi får en uskyldig dømt. Blandt andet derfor er jeg også glad for, at vi i Danmark har et system, hvor anklagemyndigheden både skal fremlægge, hvad der taler til fordel og ulempe for den tiltalte. Og at vi i øvrigt har et system, hvor din sag kan blive prøvet i mindst to instanser.”