Skrevet af Dan Poulsen



10. januar 2020 - Artikelserien Piratbrevenes Årti - del 2

Anklagerne rammer som spredhagl i PIRATBREVENES ÅRTI del 2


Anklagerne der sendes ud i Danmarkshistoriens største strøm af enslydende breve og stævninger, gør med sine formuleringer og metode noget ubehageligt ved folk.

Mød her tre modtagere af de breve, der alle mener, at anklagerne er urimelige og udokumenterede, men som reagerer vidt forskelligt.

Én var så irriterende, at det fik Njord til at droppe sagen. En anden brugte ufattelig meget tid på at hjælpe sin far mod anklagen, som endte med en betaling på tusindvis af kroner. Mens en tredje blev så edderforbandet, at han har sat sin advokat i gang - koste hvad det vil - for at stoppe NJORD Laws metode.

 


Det starter med det brev, hvor der står, at en advokat har dokumentation for, at du har downloadet film ulovligt via internettet. Jeppe Brogaard Clausen er afsender af brevene, og de første af den slags sendte han tilbage i 2014. Han, i dag partner hos NJORD Law, fortæller til os i december 2019, at der fortsat sendes breve og stævninger. I en periode i midten af årtiet sendte også advokatfirmaerne Opus og Maqs, hvor Brogaard Clausen også var afsender, lignende breve. Men i dag er det så vidt vides kun NJORD Law, der er aktive på den front i Danmark.

 

Eksplosiv udvikling i sager

På falderebet af det årti, vi lige har forladt, udviklede mange af brevene sig til sager ved byretter over alt i landet. Lige nu afventer byretter, anklagede, advokater og alle os andre på afgørelser fra Østre Landsret - formodentlig i løbet af 2020. Afgørelser, der potentielt radikalt kan ændre landskabet for de omsiggribende piratdownloadsager, og som måske endda helt kan sætte en prop i det, der kritiseres for at være en smart forretning mere end kamp for retfærdighed.

Det er simpelthen en pengemaskine. Man udnytter at vi har retssystem, der arbejder på den måde det gør

Karsten, anklaget for ulovlig download.

På K-News har vi flere gange over de sidste par måneder talt med og interviewet Jeppe Brogaard Clausen. Om indholdet i det kolossale antal - måske hundredetusindevis - breve siger Jeppe Brogaard Clausen:

”Det vi i princippet gør i de breve, det er at konstatere noget, som vi har oplysninger om. Og så stiller vi nogle spørgsmål og opfordrer til dialog. Vi har forsøgt at undgå svære formulerede sætninger, og vi har forsøgt at gøre det så enkelt som overhovedet muligt. Det har vi syntes, var den mildeste måde at gribe fat i det her på. I gamle dage kom man på besøg med en foged i hånden og beslaglagde en computer for at sikre sig de beviser. Man gik ind og forstyrrede folk i deres private hjem, det har vi synes var for intimiderende”.

I kommende artikel her i serien argumenterer Jeppe Brogaard Clausen for, at brevene han sender ud snarere er 'inviterende' til en dialog end intimiderende. Men brevene og hele det forløb, der i mange tilfælde følger efter, bliver netop udpeget som intimiderende, ubehagelige og helt urimelige af både advokater, der er kritiske overfor metodens mange facetter, og de anklagede. Serien første artikel kan i øvrigt læses HER.

 

Den vrede, den stressede og den virkelig sjove

Henrik Bjerring modtog i 2017 brevet, der siden hen er blevet væk. Men brevet blev heller ikke så vigtigt et dokument for ham, da sagen endte med kun at fylde en måned af hans liv. Efter koncentreret mailskriveri i løbet af sommerferien blev kravet droppet. Det fik han oplyst som afslutningen på en mailstreng fra 2017 mellem ham og NJORD Law, som du kan læse en gengivelse af HER. Brevet Henrik fik er væk, men var altså også ligegyldigt efter en måned.

For Auguste Bjerre blev brevet, og det der fulgte, langt mere tidskrævende og omsluttende. Hun var i gang med at skrive sin bachelor, da hun fandt ud af, at hendes far i Sønderjylland nogle måneder tidligere havde fået brevet, der anklagede ham for at downloade pornofilm. Kombinationen af, at han var virkelig presset over sagen - ’stresset’ er det ord, Auguste bruger - og at hans egne evner med en computer er begrænsede, kastede hun sig ind i kampen for at hjælpe sin far. I dag har hun svært ved at se, hvordan hun skulle have haft tiden til det, hvis hun samtidig skulle have passet sin daglige skolegang på konservatoruddannelsen.

Det første der faldt mig ind, var at det var blackmail.

Karsten, anklaget for ulovlig download

For Karsten, der også har modtaget et brev og efterfølgende en stævning, er det blevet til en blanding af vrede og irritation, og sagen er blevet ganske bekosteligt. Men han er ligeglad - for ham er det blevet en principsag.

”Det første der faldt mig ind, var at det var blackmail. Det man har hørt om, hvor man får et brev, og nogen har filmet dem i private situationer og afpresser."

 

Overvejer bedragerianmeldelse

Karsten, der i sit arbejdsliv har haft ledende poster i dansk erhvervsliv, kender ikke på det tidspunkt, han modtager brevet, afsenderen af anklagen.

”Jeg tænker, at NJORD er et lille sidegadefirma. At jeg så tilfældigvis spiller golf et sted, hvor jeg møder en NJORD-ansat, der fortæller mig noget andet, ændrer på det. Jeg har i lang tid tænkt over, om jeg skal anmelde dem for bedrageri. For mig virker det bedragerisk. Og så synes jeg, der virkelig er grund til at påtage sig en samfundsopgave i at fighte den her slags blackmail og scam. Det er simpelthen en pengemaskine. Man udnytter, at vi har et retssystem, der arbejder på den måde, det gør."

"Jeg kontakter dem telefonisk et par gange, og jeg tror, det allerede er dér, at de begynder at tale om et forlig – et eller andet med halvdelen af det, de først bad om. Så tænkte jeg lidt over det og tænkte ”fandeme nej, jeg ringer til en advokat”."

De tre brevmodtagere, Karsten, der uden at tøve i telefonen, da vi taler med ham, siger, han vil bruge 100.000 på advokatbistand for at stoppe det, Auguste og Henrik har vidt forskellige historier. Fælles for dem alle er dog, at de ikke kan genkende den påståede piratdownload af film. Og fælles er altså, at de opfatter brevene og det efterfølgende forløb som intimiderende, ubehageligt, krænkende og afpressende.

Henrik måske lige med den nuanceforskel, at han grinede ret meget af det hele undervejs i sommeren 2017. Henrik har en relativ høj grad af viden om teknologi, er selv journalist og stillede en del ’dumme’ spørgsmål til nogle af de fremsatte påstande i brevet, han modtog fra NJORD Law.

 

Dum på teknik

Han spørger i sommeren 2017 for eksempel om det ret banale:

”Drejer det sig om download eller streaming?”, hvilket han synes fremgår uklart af det NJORD Law skriver til ham. Til sammenligning så svarer Auguste’s far sådan her på anklagen

’Jeg har aldrig downloaded en film, og aner i øvrigt ikke, hvordan man bærer sig ad. Derfor anerkender jeg ikke jeres krav’. Kravet som Augustes far forholder sig til, er refereret i samme dokument som hans afvisning, påstandsoversigten fra 5. december 2019 fra retten Sønderborg. Kravet fra NJORD Law lyder:

’X (Augustes far, red.) skal til Copyright Management Services Ltd. betale 7.500,00 kr. med procesrente fra den 29. november 2018 af 7.500,00 kr.’

Artiklen fortsætter efter billedet, der viser et uddrag af ip-log fra Augustes fars sag.

a-MommyDoesItBetterCIRCLE

Erotisk film og de mange tal

Í maj 2018 fik Augustes brevet, hvor det er beløbet 3.100 kroner der er i spil. Det er det beløb, der skrives i brevet, som han modtager med overskriften.

’Fildeling og download af film med erotisk indhold”.

Det er først senere, at filmens konkrete titel ’Mommy does it better 4’ kommer med i samtalen ved de forberedende møder. I stævningen senere på året den 29. november er påstanden at Augustes far ’tilpligtes at betale DKK 7.500 med tillæg af sædvanlig procesrente fra stævningens indgivelse til betaling sker til sagsøger’.

I samme brev fastslås det, at ’der tages forbehold for forhøjelse af betalingspåstanden’.

Og nu vi er ved tal. I replikken fra NJORD Law til retten i Sønderborg står der et nyt tal, der ifølge Auguste virker skræmmende for hendes far. Det drejer sig ikke nemlig ikke blot om én film, men derimod 750. Det er sådan, det læses af hendes far, da der i replikken står:

"De ulovlige aktiviteter er registreret i perioden fra den 19. november 2016 til den 20. marts 2017, og loggen viser mere end 750 krænkelser af ophavsretligt beskyttede filmtitler."

Loggen over de filmtitler  (se foto tidligere i artiklen), der på den måde forbindes med Augustes fars ip-adresse, viser ganske rigtigt over 750 poster. Men 722 af posterne er  filmtitlen 'Mommy Does It  Better 4'. 

På trods af påstanden om afvisning fra Augustes far ender sagen i Sønderjylland efter flere forberedende møder med, at den aldrig bliver til en sag i byretten. Sagen lukkes før hovedforhandling, da der som forlig indbetales et beløb på 3.000 kroner til NJORD Law.

Brevet, der startede det hele, er dateret til Augustes far i november 2018. Påstandsoversigten er fra 5. december 2019. Sagen varer altså over et år for Auguste, hendes far og i øvrigt den helt tredje person, nemlig den mand, der reelt ender med at betale de 3.000 kr.

Augustes far har nemlig en lejer i sit hus - en lejer der har adgang til Augustes fars wifi. Og da Auguste i starten af 2019 er overbevist om, at det umuligt kan være hendes far, der har downloadet filmen(e), og hun kan mærke, hvordan han er presset af det hele, konfronterer hun lejeren. Lejeren siger, at han måske nok har set en film via internettet.

 

En anden betaler

Hele Augustes fars forløb er en historie for sig. Det involverer en lange række af forberedende møder med retsassessor i Sønderborg, en retsassessor, der ifølge Auguste mod slutningen af forløbet, der starter i januar 2019 og strækker sig henover sommeren, virker decideret irriteret på NJORD Laws folk. Det er skiftende ansatte, der deltager, og de leverer ikke det, der er aftalt fra møde til møde.

Blandt andet er det på et møde aftalt, at NJORD Law skal sende et forligsdokument, der fjerner ansvaret fra Augustes far, når han leverer et dokument, hvor lejeren påtager sig ansvaret. Men frem mod næste møde er forligsdokumentets indhold i stedet, at ansvarspådragelsen fjernes fra Augustes far, når lejeren har betalt penge. Sådan lyder udlægningen fra Auguste, der udover at have gennemgået retsdokumenterne for K-News, også har ført en detaljeret log over hele forløbet.

Lejeren i Augustes fars ejendom i Sønderjylland har ikke pengene til at betale det beløb, som NJORD Law kræver. Der tales om 10.000 kroner - de tidligere nævnte 7.500 plus 2.500 som salær.

Lejeren kender i øvrigt heller ikke filmen ’Mommy Does it Better 4’. Men efter en del skriveri og telefoneren frem og tilbage aftales en afdragsordning, der betyder, at lejeren altså samlet betaler 3.000 danske kroner.

Hvordan det ender med Karstens sag, og hvor meget det i sidste ende kommer til at koste ham af udgifter til sin advokat i sagen, er ikke afgjort endnu. Men det bliver formentlig afklaret i 2020.

Første del i serien kan læses her.

Næste del af artikelserien publiceres mandag den 13.januar med overskriften ’Ukendt hvor stort beløb der er hentet hjem’.

 

Artikelserien PIRATBREVENES ÅRTI:

Del 1 - Forretning eller retfærdighed.

Del 2 - Anklagerne rammer som spredhagl.

Del 3 - Ukendt beløb hentes hjem.

Del 4 - Sandsynligvis uskyldige indgår forlig.

Del 5 - Tvivl om de tekniske beviser.

Del 6 - Sager i kø ved byretten, mens vi venter på landsretten.

Del 7 - Rettighedshavere vil udfordre retspraksis.

Nyhed 13/1/2020 - Ankesag afblæst før landretten har talt.

Nyhed 7/2/2020 - Usædvanlig vejledning om piratbreve til alle byretter.

Nyhed 10/2/2020 - Retspræsident om Piratsagerne: "Man bør nok ikke prøve, at få folk til at betale noget".

Del

Anklagerne rammer som spredhagl i PIRATBREVENES ÅRTI del 2


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak

Seneste nyheder