20. september 2021 - Piratbrevenes Årti

Bedragerisagen mod NJORD lukket af SØIK


Et beløb på 7,5 mio kroner og groft bedrageri var det overordnede indhold i sigtelsen, som blev indgivet mod NJORD 22.december sidste år. Men hen over weekenden her ti måneder senere har de endelig kunne ånde lettet op over, at den sigtelse, der har ”været en stor belastning for alle involverede”, er væk. For SØIK meddelte dem fredag, at de har lukket sagen.

Tekst og foto: Dan Poulsen


Billedet: Foto af Lars Lokdam og udsnit af nyhedsopslag dags dato på NJORD's hjemmeside.

 

Det var en hård måned for NJORD Law Firm sidste december, som vi på K-NEWS indgående har dækket. Blandt andet gennem flere interviews med managing partner Lars Lokdam.

For lige før jul landede sigtelsen.

Da den var offentliggjort beskrev vi, hvordan  SØIK havde sigtet advokaten bag fildelingsbrevene, Jeppe Brogaard Clausen, og NJORD Law for groft bedrageri.

I sigtelsen var fire anbringender, der spænder over

*manglende belæg for kompensationskravene,

*ukorrekte opgørelser over antal filmdownloads,

*for højt satte retsafgifter og

*for højt sat beløb for advokatarbejde.

Det kan du altsammen læse mere om i vores artikel fra 20. januar, da Lars Lokdam både offentligt i Berlingske og til Den Særlige Klageret havde rejst kritik af retspræsidenten på Frederiksberg og en dommer dér, som en direkte udløber af det, der i december førte til sigtelsen mod NJORD.

 

En stor belastning

At sigtelsen har været en belastning efterlader dagens aktuelle udtalelse fra managing partner Lars Lokdams ikke tvivl om:

”Det er dejligt, at sagen efter at være grundigt undersøgt i 8 måneder af SØIK, nu kan afsluttes. Det har været en stor belastning for alle involverede, og det er en stor lettelse at kunne lægge det bag os nu.”

SØIK selv meddeler i et skriftligt svar følgende om beslutningen.

”SØIK reagerede i 2020 på en mistanke om en eller flere strafbare handlinger i forbindelse med en række erstatningssager ført af et advokatfirma. Mistanken har ført til, at vi har undersøgt sagen grundigt, og vi har også haft mulighed for at inddrage de nyeste afgørelser fra EU-domstolen og landsretterne."

Og så afslutter de deres udtalelse med at lukke sagen.

"På den baggrund er det vores vurdering, at der ikke er foregået noget ulovligt, og derfor har vi nu lukket sagen."

Vi har også haft mulighed for at inddrage de nyeste afgørelser fra EU-domstolen og landsretterne

Uddrag fra SØIK-udtalelse ifm. lukning af sagen

 

K-NEWS har bedt SØIK om at uddybe, hvad det mere præcist er fra de ’nyeste afgørelser’ ved landsretterne og EU-domstolen, der er inddraget i deres vurdering.

Men SØIK meddeler, at de ikke har yderligere kommentarer til ovenstående skriftlige svar, som er sendt til såvel Ritzau, Berlingske og altså os på K-NEWS. 

Landsdommerafgørelsen, der oplagt må formodes henvist til, er den fra medio august, som anerkender at NJORD's klient har søgsmålskompetencen ifm. en film, som Zentropa har produceret og derfor oprindeligt havde rettighederne til.

I den sag, der fandt sin afgørelse i Vestre Landsret, optrådte Zentropa som biintervenent, der bevidnede og tilstrækkeligt dokumenterede, at rettighederne var overdraget til NJORD’s klient.

Det var det, NJORD ikke kunne dokumentere tilstrækkeligt i Østre Landsret mere end et år tidligere ifm. film, der var produceret af andre end Zentropa og ikke-danske firmaer. Forskellighederne i de to landsretsafgørelser har vi på K-NEWS beskrevet i denne artikel fra 11.september.

 

Dommen, der refereres til, udlægges forskelligt

EU-dommen, der refereres til, er fra juni, og den blev af Lars Lokdam, da den blev offentliggjort, udlagt som en sejr for NJORDs klienter på flere punkter.

Den udlægning anfægtes dog af andre eksperter K-NEWS har talt med. De forskelligheder uddyber vi en kommende artikel.

Men kort fortalt så anerkender EU-dommen rettighedshaveres berettigelse til at blive understøttet af retssystemet med mindre der er tale om en særlig type af misbrug. Om det er misbrug, konkluderer EU-domstolen endvidere, det er op til nationale domstole at fastslå.

I den kommende artikel udtaler professor Clement Salung Petersen fra Juridisk Fakultet på Københavns Universitet blandt andet om EU-dommen.

”Som nævnt bruger EU-Domstolen ikke begrebet ”copyright trolls”, og EU-Domstolen fremhæver i dommen bl.a. i præmis 95, at det henhører under den nationale domstol at bedømme, hvorvidt der foreligger et retsmisbrug.”

Clement Salung Petersen, skrev i sin tid speciale om risikoen for misbrug i håndhævelsen af immaterialrettigheder. Og han peger på, at der er en velkendt diskussion om ’patent trolls’, ’copyright troll’ og ’non-practising entities’ - sindstnævnte er det begreb, han bedst mener betegner fænomenet - skal have deres forretningsmodel understøttet af retssystemet.

”EU-Domstolen har i den drøftede dom anført nogle forhold, som efter EU-retten vil kunne udgøre et sådant retsmisbrug, men den har ikke forholdt sig til, om MIRCOM konkret udøver et sådant retsmisbrug."

Og Clement Salung Petersen afrunder med ordene, der peger på at den nok vigtigste afklaring om NJORD's klient fortsat mangler.

"Jeg er ikke bekendt med, at nogen anden domstol har taget stilling hertil”, siger han.

MIRCOM er, som bekendt for læsere, der kender historien om Piratbrevenes Årti, NJORD’s gennemgående klient i det her fildelingssagskompleks.

EU-Domstolen har [...] anført nogle forhold, som efter EU-retten vil kunne udgøre et [...] retsmisbrug, men den har ikke forholdt sig til, om MIRCOM konkret udøver et sådant retsmisbrug.

Professor Clement Salung Petersen

 

Lukningen og lettelsen

Til vores kommende artikel om betydningen af EU-dommen bidrager også Lars Lokdam.

Lige nu er det dog lukningen af sagen og dermed frafaldet af sigtelsen for groft bedrageri mod NJORD og hans kollega Advokat Jeppe Brogaard Clausen, som Lars Lokdam som managing partner udtaler sig om på firmaets hjemmeside.

”Vi har hele tiden været af den klare opfattelse, at hverken NJORD eller Jeppe Brogaard Clausen har gjort noget ulovligt ved at repræsentere vores klienter. Og vi har forventet, at sigtelsen på et tidspunkt ville blive opgivet. Derfor er jeg meget glad for og lettet over, at SØIK har valgt at droppe sigtelsen nu, så vi kan komme videre.”


 

ARTIKELSERIEN PIRATBREVENES ÅRTI

k-news-illu

Illustrationen 'Juridisk hardball' er tegnet af Caroline Bjelke.

De syv første tema-artikler i januar 2020/

1.del - Forretning eller retfærdighed.

2.del - Anklagerne rammer som spredhagl.

3.del - Ukendt beløb hentes hjem.

4.del - Sandsynligvis uskyldige indgår forlig.

5.del - Tvivl om de tekniske beviser.

6.del - Sager i kø ved byretten, mens vi venter på landsretten.

7.del - Rettighedshavere vil udfordre retspraksis.

 

2020-nyhedsartikler/

13/1 - Ankesag afblæst før landsretten har talt.

7/1 - Usædvanlig vejledning om piratbreve til alle byretter.

10/1 - Retspræsident: "Man bør nok ikke prøve at få folk til at betale noget".

8/4 - Njord Laws klient havde slet ikke retten til at indkræve penge.

25/4 -  De sidste 39 piratsager afvist på Frederiksberg.

2/5 - Jeppe Brogaard Clausen noter sig, hvad der ikke står i landsrettens dom.

24/6 -  Piratbrevssag afvist af Procesbevillingsnævnet.

9/7 - Københavns Byret afviser 60 sager.

7/12 - Flere piratbrevssager afvist ved Østre Landsret.

14/12 - Gældssager mod piratdømte afvist i fogedretten som nulliteter.

22/12 - Generaladvokat kalder forligsbreve for misbrug af systemet.

EU-generaladvokat-forslag

 

2021-nyhedsartikler/

20/1 - NJORD Law klager over dommer og retspræsident efter sigtelse for groft bedrageri.

21/1 - Dramaet må ikke fjerne fokus fra alvoren.

15/2 - NJORD Laws klient gør ikke nok til, at de kan påberåbe sig ophavsretsloven.

22/2 - Vestre Landsret giver medhold til NJORDs klient.

25/2 - "Juridisk nyskabelse" kalder NJORD Law fogedrettens begrundelse for at afvise deres sager.

27/2 - ”Han skal kigge sig i spejlet” inden han kritiserer NJORD Law.

8/3 - Byretsdommeren vs. advokatfirmaet - del 1. Forklaringen af det dommeren har gjort, der er gået NJORD i mod.

9/3 - Byretsdommeren vs. advokatfirmaet - del 2. Interviewet med Lars Lokdam om den personrettede offentlige kritik.

16/3 - Honorar i fildelingssag sendes videre til Højesteret.

19/3 - Byretsdommeren vs. advokatfirmaet - del 3. Den kritiserede dommer svarer Østre Landsret med fem 'bullets'.

25/5 - Piratbrevssager sendes retur af landsretten til fogedretten.

14/6 - Samtlige klagepunkter fra NJORD over byretsdommer og retspræsident  afvist i Den Særlige Klageret.

11/9 - Landsretsdomme, der stikker i øst og vest vækker piretbrevssager til live igen.

15/9 - Forbrugerombudsmanden overvejer at gå ind i piratsagskomplekset.

20/9 - Bedragerisagen mod NJORD lukket af SØIK.

1/10 - EU-dom åbner for at piratbrevsmodellen er misbrug af retssystemet.

A-FørsteBrev-3spsm

 

Billedet herover:  Udsnit fra et brev med anklager om ulovlig download, hvor modtager opfordres til at tale med  andre i husstanden om, hvem der har gjort det ulovlige. Ifølge blandt andre advokat Nicholas Symes er det her det første "træk" i den forretningsmetode, hvor den oftest dårligt juridisk forberedte anklagede dansker trækkes ind i et forløb med omvendt bevisbyrde.

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak