22. december 2020 - Piratbrevenes Årti

EU's generaladvokat sammenligner forligsbreve med misbrug og løsesumskrav


EU-generaladvokaten har nu givet sin anbefaling til EU-Domstolen om, hvordan han mener, domstolen skal forholde sig til krav fra selskaber, der påstår, at de har filmrettighederne til krænkede værker. Det handler om det sagskompleks, K-NEWS løbende har dækket i serien Piratbrevenes Årti.

Der kan være lang vej til, at det bliver gældende EU-ret, men anbefalingen indeholder formuleringer, der er særdeles kritiske overfor den forretningsmodel som NJORD Laws klienter udøver i Danmark og resten af Europa.

Tekst: Dan Poulsen


Den har nr. C-597/19, og sagens ene part er de efterhånden for K-NEWS-læsere velkendte MIRCOM. Dokumentet er svar på anmodningen om præjudiciel afgørelse.

Og som det står i indledningen på generaladvokatens omfattende skriv, handler det om ’det fænomen, som består i at dele værker, der er beskyttet af ophavsret og beslægtede rettigheder’.

 

De så velkendte breve overalt i Europa

Fildelingsbrevene er de blevet kaldt, de efter al sandsynlighed tusindvis af breve, og måske titusindvis, som i dansk kontekst  har haft NJORD Law som afsender. De blev sendt i det, vi på K-NEWS har tilladt os at døbe Piratbrevenes Årti.

Lignende breve er sendt til borgere i mange europæiske lande. Overalt i norden er det NJORD Law, der har sendt brevene på vegne af klienterne MÌRCOM, CMS og Zentropa. 

Links til de mange artikler, K-NEWS har skrevet i 2020 om Piratbrevenes Årti, finder du nederst i artiklen.

Anbefalingen til en EU-domstolsafgørelse, der kom fredag fra generaladvokaten, sætter nye negativt klingende prædikater på brevene og argumenterer omfattende for, hvad der kan være fildelingsbrevenes grundlæggende og misbrugende væsen. Der stilles spørgsmål ved de tekniske beviser og forudsætninger. Og der stilles i ganske væsentlig  grad spørgsmål ved, om formålet med brevene og hele det system, der ligger bag, reelt er en varetagelse af ophavsrettigheder eller om der er tale om et misbrug af det system, der skal sikre rettighedshavere.

 

Formodet misbrug: Svarer til krav om løsesum

Forslaget fra generaladvokaten kan der skrives mange artikler om. Men i denne artikel springer vi kort og godt til side 22 og punkterne 118, 119 og 120.

Her finder man formuleringerne om, at det i kampen for ophavsretten skal garanteres, at ’foranstaltninger, procedurer og retsmidler skal anvendes på en sådan måde, at der ydes garanti mod misbrug af dem’.

Og så falder formuleringen om to forhold, der kan pege på misbrug:

’I en situation som den i hovedsagen omhandlede, indikerer to forhold, at anmodningen om oplysninger om identiteten på formodede krænkere […] udgør misbrug.’

Altså indledes der her en argumentation for, at der er tale om misbrug, når en virksomhed som MIRCOM – eller andre, der opererer på samme måde – anmoder for eksempel et teleselskab om  ip-adresser og den tilhørende  ejermand og adresse.

Og her kan vi så tilføje, at modparten til MIRCOM i sag C-597/19 er det belgiske teleselskab Telenet.

Og i direkte forlængelse af det, lad os huske, at der var danske teleselskaber, der i Østre Landsret i 2018  fik medhold i, at de ikke skulle udlevere navne og adresser på deres kunder til MIRCOM. 

De to forhold, der peger på misbrug, opridses i punkterne 119 og 120.

119 vedrører uretmæssig erhvervelse af de informationer, der kræves for at gøre brug af det system ’foranstaltninger, procedurer og retsmidler’ der skal sikre ophavsretten under direktiv 2004/48.

Og i punkt 120 adresserer generaladvokat Szpunar MIRCOM's generelle ’modus operandi’ og formulerer en række potentielt grundlæggende problematiske og kritisable forhold.

’Som kommissionen med føje har bemærket, lader en række elementer formode, at anmodningen vil kunne blive misbrugt’.

 

Elementerne, der peger på misbrug

Rækken af elementer opridses. Og let omskrevet, fra det knudrede sprog, anbefalingen er skrevet i, handler det om følgende:

-at der kun er tale om hævdede og ikke beviste krænkelser.

-at det kun handler om formodede krænkere.

-at det er et massivt antal anmodninger, Mircom har afsendt.

-at Mircom kræver et fast beløb på 500 € pr. person uden hensyntagen til de enkeltes eventuelt særlige omstændigheder.

Og endelig er der i punkt 120 elementet, at der hersker tvivl om MIRCOM's egentlige hensigter med brevenes trusler om retsforfølgelse.

Eller tvivlen om, som det specifikt står skrevet, ’hvorvidt Mircom reelt har til hensigt at anlægge sag, såfremt en mindelig løsning afslås’.

I Danmark ved vi, at der i 2019 blev anlagt en del sager ved danske byretter. Men vi ved også, at en betragtelig mængde danskere har indgået en ’mindelig løsning’ ved at indbetale penge til NJORD Law.

Bemærk i øvrigt, at 500 € rundt regnet svarer til 3.500 kroner. Samme beløb, som danske modtagere af forligsbrevene bliver foreslået af  NJORD Law at forlige deres påståede krænkelse med.

Og så afrundes punkt 120 med den formulering, der virkelig skærper tonen, når generaladvokaten sammenligner fildelingsbrevene med afpresning og de opkrævede beløb som en slags løsesum.

Det kommer i forlængelse af førnævnte sætning om at anmodningen om informationer vil kunne blive misbrugt – at det ikke gøres for at indhente en retmæssig erstatning, men for at tiltvinge sig en løsesum.

’….ikke med det formål at opnå en forholdsmæssig erstatning for et tab, men med det formål at tiltvinge sig en form for løsesum under dække af et forslag om en mindelig løsning på tvisten’.

Disse samlede elementer og forhold giver generaladvokaten ’anledning til at finde, at der ikke er tale om at udrydde krænkelser, men om at drage fordel af dem’.

 

Hele generaladvokatens anbefaling - hvis du orker - kan læses HER.

 

ARTIKELSERIEN PIRATBREVENES ÅRTI

k-news-illu

Illustrationen 'Juridisk hardball' er tegnet af Caroline Bjelke.

De syv første tema-artikler i januar 2020/

1.del - Forretning eller retfærdighed.

2.del - Anklagerne rammer som spredhagl.

3.del - Ukendt beløb hentes hjem.

4.del - Sandsynligvis uskyldige indgår forlig.

5.del - Tvivl om de tekniske beviser.

6.del - Sager i kø ved byretten, mens vi venter på landsretten.

7.del - Rettighedshavere vil udfordre retspraksis.

 

2020-nyhedsartikler/

13/1 - Ankesag afblæst før landsretten har talt.

7/1 - Usædvanlig vejledning om piratbreve til alle byretter.

10/1 - Retspræsident: "Man bør nok ikke prøve at få folk til at betale noget".

8/4 - Njord Laws klient havde slet ikke retten til at indkræve penge.

25/4 -  De sidste 39 piratsager afvist på Frederiksberg.

2/5 - Jeppe Brogaard Clausen noter sig, hvad der ikke står i landsrettens dom.

24/6 -  Piratbrevssag afvist af Procesbevillingsnævnet.

9/7 - Københavns Byret afviser 60 sager.

7/12 - Flere piratbrevssager afvist ved Østre Landsret.

14/12 - Gældssager mod piratdømte afvist i fogedretten som nulliteter.

22/12 - Generaladvokat kalder forligsbreve for misbrug af systemet.

EU-generaladvokat-forslag

 

2021-nyhedsartikler/

20/1 - NJORD Law klager over dommer og retspræsident efter sigtelse for groft bedrageri.

21/1 - Dramaet må ikke fjerne fokus fra alvoren.

15/2 - NJORD Laws klient gør ikke nok til, at de kan påberåbe sig ophavsretsloven.

22/2 - Vestre Landsret giver medhold til NJORDs klient.

25/2 - "Juridisk nyskabelse" kalder NJORD Law fogedrettens begrundelse for at afvise deres sager.

27/2 - ”Han skal kigge sig i spejlet” inden han kritiserer NJORD Law.

8/3 - Byretsdommeren vs. advokatfirmaet - del 1. Forklaringen af det dommeren har gjort, der er gået NJORD i mod.

9/3 - Byretsdommeren vs. advokatfirmaet - del 2. Interviewet med Lars Lokdam om den personrettede offentlige kritik.

16/3 - Honorar i fildelingssag sendes videre til Højesteret.

19/3 - Byretsdommeren vs. advokatfirmaet - del 3. Den kritiserede dommer svarer Østre Landsret med fem 'bullets'.

25/5 - Piratbrevssager sendes retur af landsretten til fogedretten.

14/6 - Samtlige klagepunkter fra NJORD over byretsdommer og retspræsident  afvist i Den Særlige Klageret.

11/9 - Landsretsdomme, der stikker i øst og vest vækker piretbrevssager til live igen.

15/9 - Forbrugerombudsmanden overvejer at gå ind i piratsagskomplekset.

A-FørsteBrev-3spsm

 

Billedet herover:  Udsnit fra et brev med anklager om ulovlig download, hvor modtager opfordres til at tale med  andre i husstanden om, hvem der har gjort det ulovlige. Ifølge blandt andre advokat Nicholas Symes er det her det første "træk" i den forretningsmetode, hvor den oftest dårligt juridisk forberedte anklagede dansker trækkes ind i et forløb med omvendt bevisbyrde.

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Få klar besked om nye artikler og podcasts direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig - og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak