21. januar 2021 - Piratbrevenes årti

"Dramaet om piratsagskomplekset må ikke fjerne fokus fra alvoren"


Hos Rettighedsalliancen er man bekymret for, at den metode NJORD Law har anvendt og den seneste kritik af dommere og domstol på Frederiksberg forplumrer sagens kerne - at piratsagerne og ulovlig fildeling er et alvorligt problem, der er med til at finansiere lyssky bagmænds aktiviteter i de mørkeste afkroge af nettet.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg. Foto: PR/Rettighedsalliancen


Diskussionen om parternes ageren i det efterhånden omfattende piratsagskompleks fik i går ny næring, da managing partner hos NJORD Law Firm Lars Lokdam udtalte harsk kritik af to dommere og domstolen på Frederiksberg for ikke at være upartiske i sagerne om ulovlig fildeling, hvor advokatfirmaet repræsenterer rettighedshaverne. Kritikken opstod, efter at Berlingske kunne fortælle, at Bagmandspolitiet har sigtet NJORD Law Firm for bedrageri i deres ageren i de mange piratsager.

Men den igangværende skyttegravskrig mellem Njord Law Firm og Frederiksberg Byret risikerer at sløre for alvoren i det, der er sagens kerne – at de mange ulovlige fildelinger er et omfattende problem for store dele af kulturlivet, der mister millioner hvert år på grund af ulovlig deling af det indhold, som de normalt tjener penge på, primært musik og film.

Det mener Maria Fredenslund, advokat og direktør hos Rettighedsalliancen, hvor man de sidste ti år har arbejdet målrettet sammen med teleselskaber og Kulturministeriet for at få blokeret for de ulovlige sider og tjenester online. 

De mange breve med stævninger og anklager om ulovlig fildeling, som NJORD Law sendte ud som spredhagl til tusindvis af danskere, har nemlig aldrig haft den fornødne effekt, mener hun.

"Vi står ikke bag NJORDs metode, fordi vi på baggrund af ti års erfaring med det her ved, at det ikke har nogen effekt. Grunden til, at vi ikke vil bruge den metode er, fordi at vi kan se, at dengang NJORD startede det her, der var hele tiden en usynlig togvogn man kunne tage. Altså anonymisere sig", siger hun til K-News.

 

Blokering og bagmænd

Hos Rettighedsalliancen har man i stedet i samarbejde med Kulturministeriet og teleselskaberne lavet et blokeringssystem, der gør det umuligt at tilgå de skadelige tjenester og hjemmesider.

Èn ting er at blokere de her hjemmesider, hvor vi laver labels på de skadelige hjemmesider, så man ikke kan tilgå dem. Men det her med brugeransvar er jo også vigtigt, for for fem år siden der var der måske ikke nogen, der følte, at det her var ulovligt. Så for at få samfundet til at opleve og føle, at det her er ulovligt, så skal myndighederne jo melde klart ud, hvor vigtigt det er komme det her til livs. Et godt eksempel er jo den her IP-taskforce fra Bagmandspolitiet, hvor man sidste uge anholdt seks personer bag en ulovlig fildelingstjeneste", siger hun.

For problemet med ulovlig fildeling er langt mere alvorligt end mange måske lige tror, mener Maria Fredenslund.

"Det drejer sig jo om en masse film og indhold, som bliver brugt uden samtykke, og det går ud over indtægterne i den her del af kulturbranchen. Men de her penge går ofte til bagmænd, der har forretninger i alle mulige andre lyssky aktiviter, og derfor bidrager man til det her sorte marked. Der er f.eks. undersøgelser, der viser, at hver tredje gang man klikker ind på en skadelig side, så får man installeret harmfuld software, som kan stjæle personfølsomme oplysninger og i værste tilfælde decideret overtagelse af brugernes pc og identitetstyveri."

 

Ser ingen faktuelle fejl i vejledning

Maria Fredenslund hæfter sig desuden ved anklagen om, at den gældende vejledning udfærdiget af Frederiksberg Byret, og som henviser til K-News' dækning af piratsagskomplekset sidste år, skulle være fuld af faktuelle fejl. For det mener hun ikke:

"Jeg har ikke noteret mig nogle faktuelle fejl i den her vejledning – det er en domstol, der har lavet en vejledning til andre byretter, og det ser jeg ikke noget galt i. Jeg har ikke set, at man på den måde kritiserer en dommer og en domstol på den måde, som sker her. Ofte sker sådan noget jo fra organisationer eller en samlet advokatstand", siger hun til K-News.

 

Artikelserien PIRATBREVENES ÅRTI:

Del 1 - Forretning eller retfærdighed.

Del 2 - Anklagerne rammer som spredhagl.

Del 3 - Ukendt beløb hentes hjem.

Del 4 - Sandsynligvis uskyldige indgår forlig.

Del 5 - Tvivl om de tekniske beviser.

Del 6 - Sager i kø ved byretten, mens vi venter på landsretten.

Del 7 - Rettighedshavere vil udfordre retspraksis.

Nyhed 13/1/2020 - Ankesag afblæst, før landsretten har talt.

Nyhed 7/2/2020 - Usædvanlig vejledning om piratbreve til alle byretter.

Nyhed 10/2/2020 - Retspræsident: "Man bør nok ikke prøve at få folk til at betale noget."

Nyhed 8/4/20 - Njord Laws klient havde slet ikke retten til at indkræve penge.

Nyhed 2/5/2020 - Njordadvokat noterer sig, hvad der ikke står i landsrettens dom.

Nyhed 24/6/20 - Piratbrevssag afvist af Procesbevillingsnævnet.

Nyhed 9/7/2020 - Københavns byret afviser 60 sager.

Nyhed 7/12/20 - Yderligere ni piratbrevssager afvist ved Østre Landsret.

Nyhed 22/12/2020 - Generaladvokat kalder forligsbreve for 'misbrug' af systemet og forsøg på at 'tvinge sig til ' løsesum'.

Nyhed 20/1/2021 - Njord Law klager over dommer og retspræsident fra Frederiksberg efter sigtelse.

 

Tegning artikel 4 social

Illustration: Hardball af Caroline Bjelke.

 

Del denne artikel

Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Tilmeld nyhedsmail