Skrevet af Dan Poulsen. Illustreret af Caroline Rødgaard Bjelke



14. januar 2020 - Artikelserien Piratbrevenes Årti - del 4

Advokat: Sandsynligvis uskyldige indgår forlig i PIRATBREVENES ÅRTI del 4


Den anklagende advokats metode er urimelig at bruge overfor almindelige danskere, der druknes i juridiske termer og dokumenter, fastholdes i utilstrækkelig juridisk hjælp og presses med økonomisk usikkerhed, så de betaler, selvom de potentielt er uskyldige.


Jeppe Brogaard Clausen hos NJORD Law, der bl.a. repræsenterer Mircom og CMS - firmaer som har rettighederne til pornofilm som for eksempel ’Mommys bit tits 3’, den film Henrik angivelig skulle have downloadet - opridser de to led, han tænker, der er i den juridiske kamp for rettighedshaverne.

 

De to led

”Det første led er brevene. Så kan man sige, at der jo er den situation, som vi ikke er så glade for at komme i, men den kommer vi i, det er, at brevene ikke bliver besvaret. Så står vi altså tilbage med nogen, som vi opfatter, ikke vil i dialog. Og der har vi selvfølgelig den sidste udvej, og det er den sidste udvej, som er at bruge retssystemet og spørge en dommer om, hvordan den her sag skal falde ud. Der laver man en stævning, og igen de stævninger forsøger vi også at gøre så forståelige som man nu kan”, siger Jeppe Brogaard Clausen.

Når stævningen er sendt, er mulighederne for forhandlinger ikke slut, hvilket fremgår af Jeppe Brogaard Clausens fortsatte uddybning.

”Når man bliver mødt med sådan en stævning, er det selvfølgelig også vores håb, at man reagerer, men vi ser også nogle, der ikke reagerer. Og så må domstolene jo vurdere om man skal dømme eller ikke skal dømme. Jeg vil sige, heldigvis får vi en reaktion fra flere, end vi ikke får fra, og det kan jo give mulighed for, at man kan finde en løsning på det her.”

Hvordan Henrik der modtog det første brev men aldrig en stævning, og Auguste der hjalp sin stævnede far, fik lavet deres individuelle løsninger, kan du læse om i artiklen 'anklagerne rammer som spredhagl'. Også en tredie modtager af både første brev og stævning fortæller i den artikel, hvordan anklagen mod ham endnu ikke er forløst, mens han har kastet sin egen advokat ind i sagen - koste hvad det vil. 'Anklagerne rammer som spredhagl' kan du læse HER.

 

Kritik fra fagfæller og advokatkollegaer

Fremgangsmåden møder kritik fra nogle af de advokater, der på den anden side repræsenterer de danskere, som modtager brevene. En af de højlydte kritikere af NJORD Laws’ fremgangsmåde er advokat Mads Pramming. Allerede midtvejs i årtiet, mens det endnu kun var forligsbreve, der cirkulerede og så vidt vides ingen stævninger, som førte til sager i byretten, udfærdigede han anvisninger, der blev lagt frit tilgængeligt på internettet om, hvordan man skulle forholde sig, hvis man modtager et brev med en anklage om piratdownload baseret på ens IP-adresse.

Mads Pramming, i dag advokat hos Ehmer Pramming Advokater, fører som forsvarer også et par af de sager, der i 2020 kan få afgørende betydning for retspraksis i Danmark.

Det virker som en pengemaskine mere, end at det handler om retfærdighed.

Kort før 2010’erne sluttede, blev den ene sag ganske bemærkelsesværdigt henvist fra Frederiksberg Byret direkte til Østre Landsret som den første behandlende retsinstans.

Mads Pramming er en af dem, der kontinuerligt i forrige årti har kritiseret den måde, NJORD Law har ført kamp mod piratdownload. Om modellen siger han:

”Det virker som en pengemaskine mere, end at det handler om retfærdighed. Det er et uklart juridisk område – så længe de har insisteret på at køre efter forlig, så er det forblevet uafklaret. Det er et kæmpe retssikkerhedsmæssigt problem. Der er intet belæg i det danske retsvæsen for beløb som 7.500 eller 2.000”.

”Der er ingen tvivl om, at det handler om at få dem forliget. Det de lever af nu, er dem der forliger – og det tror jeg er mange. Folk er meget forligsvillige ved rette beløb. Også selvom de ikke har downloadet”

 

Juridisk hardball med mange facetter

Kritikken fra blandt andre Mads Pramming er altså ret klar. Og kritikken er samlet set mangefacetteret. For ifølge kritikerne er det mange forskelligrettede elementer, der samlet set skaber en urimelig juridisk hardball, der sendes ud som spredehagl mod almindelige danskere.

Fremgangsmåden har ifølge kritikerne til formål at få folk til at indgå et forlig på et for de fleste overkommeligt beløb. Beløbet der kræves som erstatning varierer i brevene, K-News har set, fra 1.500 over 2.100 til 7.500 kroner.

Ud fra de interviews, vi har lavet med flere modtagere af brevene, samt advokater, der er kritiske overfor fremgangsmåden, kan vi her opstille de delelementer, som de mener, gør brevene overmandende og overvældende for lægmand, sådan at mange betaler og indgår forlig, selvom de anklages for noget, de - som Nicholas Symes siger i podcastet Magtens Tredeling - efter al sandsynlighed ikke har gjort. Elementerne i fildelingssagerne kan i punkter opstilles som følger.

NJORD Laws fremgangsmåde:

*Er intimiderende og udokumenteret anklagende

*Giver indtryk af, at det er en sag med omvendt bevisbyrde

*Overdænger lægmand med juridisk sprog, henvisninger og dokumenter, der er svære for lægmand at gennemskue betydningen af. 

*Er truende vedrørende omfang og pris

*Holder det som en småsag, hvilket giver dårligere adgang til juridisk bistand.

*Fokuserer anklagen så det ofte handler om download af pornofilm med obskure kulørte titler, som det ikke nødvendigvis er sjovt at tale med for eksempel sin familie om. 

*Angiver tekniske forklaringer som ufravigelige beviser på den anklagedes download, uden at det nødvendigvis er det, som de er bevis for.

Hvis ikke det var dig, hvem var det så?

I det følgende vil vi forsøge at uddybe, hvordan de forskellige punkter, i modtagerens øjne, sammenblandes til den uoverskuelige hardball.

 

Hvem skal bevise hvad

I førnævnte Magtens Tredeling-podcast udtaler også advokat fra Ret og Råd Sten Petersen sig. Jeppe Brogaard Clausen var i øvrigt inviteret som gæst til samme debat, men var forhindret i at deltage. Ved mikrofonerne sidder derfor kun kritikerne Nicholas Symes og så Sten Petersen, der med sig i hånden har en stævning, som han i løbet af den halve times debat refererer til.

”Nu sidder jeg her med en af stævningerne fra MIRCOM, og der har man ligesom sagt, at der er faldet en EU-dom i efteråret 2018 i en tysk sag, og den betyder, at man kan lempe den ligefremme bevisbyrde. Og så stiller man nogle spørgsmål: Hvis ikke det var dig, hvem var det så? Har du haft kode på dit wifi? Har du siddet i trådløst miljø? Hvem har haft adgang til computeren og det ene og andet?”, siger Sten Petersen.

Nicholas Symes supplerer:

”Du bliver stillet en lang række spørgsmål, som Sten nævner her, og der er det jo rent faktisk sådan, at du ikke har pligt til at oplyse det. Det. de forsøger, er jo, at de vender bevisbyrden om. Folk skal bevise, at de ikke har gjort det”.

 

Ikke småt, godt og hurtigt

Både Symes og Petersen har rådgivet og ført sager for stævnede, og de er da også enige og supplerer gennem hele podcastet hinanden.

Hvor Nicholas Symes afsluttede med at tale om omvendt bevisbyrde, tager Sten Petersen over og taler om ’småsags’-trækket, som NJORD benytter sig af. Et helt legitimt træk indenfor rammen af det erstatningsbeløb, de kræver. Men også ifølge kritikerne et i konteksten urimeligt trick, fordi det bruges i stort omfang fra et veletableret professionelt advokatfirma over for lægmand, som bliver ængstelige, når de her breve med juridiske termer og anklager rammer dem.

Der var tre stævninger mere på vej á 7.500 kroner - det er lige 4 gange 7.500

Sten Petersen siger ud fra sin erfaring om de forløb og reaktioner, der sættes i gang hos modtageren af brevet.

”Så står der noget om en ’småsag’. Så er der nogen, der begynder at tænke, jeg prøver lige at ringe til en advokat. Så får du at vide, du ikke kan få retshjælp via din indboforsikring i den her fase, du er i nu, for der en dommer, der sidder og vejleder dig. Dommeren kan ikke rådgive, men kan vejlede dig helt frem til hovedforhandlingen, hvor du så kan få retshjælp. Og så bliver det tidsmæssige aspekt pludselig noget”.

Uden at have haft adgang til personlig juridisk rådgivning om den konkrete anklage, sidder den anklagede nu med en sag, der ikke er skåret til; med en uafklaret tidshorisont; og også - ifølge Sten Petersen - en sag, der truer med at vokse.

For ofte er der, i de for anklagen fundamentale IP-logninger, flere film nævnt per IP-adresse. Og der har Sten Petersen haft klienter, der vælger selv at tage kontakt til NJORD Law for at få afklaring.

”Folk siger så, 'jeg ringer selv til NJORD Law'. Og der har jeg desværre eksempler på nogen, ifølge hvad min klient siger, der fik at vide, at der var tre stævninger mere på vej á 7.500 kroner. Det er lige 4 gange 7.500. Men ifølge min klient fik han at vide, at hvis han betalte 15.000 her upfront, så kunne man lukke den sag”.

Når folk får 7-8 sider, og tænker jeg skal svare på 7-8 spørgsmål, så siger mange, det kan jeg slet ikke overskue

Nicholas Symes fortsætter. Han stiller spørgsmål, som han er sikker på, at ’lægmanden’, som Symes kalder brevmodtagerne, ikke kender svarene på.

”Hvornår er det en straffesag, og hvornår er det en civilsag? Det her er en civilsag, der er ikke noget, der kommer på straffeattesten. Det her er en civilsag med en ligefrem bevisbyrde, og der er det sagsøger, der skal bevise alle sine påstande. Men når folk får 7-8 sider, og tænker jeg skal svare på 7-8 spørgsmål, så siger mange, det kan jeg slet ikke overskue. Og så vil næste skridt være, at folk siger ’det er dyrt at gå til en advokat for en småsag’, og typisk kan du kun anke en dom i en småsag, hvis du taber med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Og der er der mange, der tænker 'uha, lad mig forlige, for inden jeg for set mig om, så løber det op'”.

Al usikkerhed og tvivl som modtagerne af breve, sidenhen stævning og uoverskuelige bilag, rammes af, gør det til et juridisk trick at holde de her sager i småsagsprocessen, mener blandt andre kritikere som Nicholas Symes og Sten Petersen.

a-småsag

Afviser misbrug af småsagerne

Et er, som blandt andre Mads Pramming om lidt uddyber, at småsagsprocessen slet ikke var tænkt til den her slags sager, og det belaster retssystemet helt urimeligt, når brevene om småsager er sendt ud i den store mængde, de er.

Noget andet er, at småsagsbegrænsningerne bruges til at presse juridiske amatører ved, at det gør det sværere for dem at modtage juridisk råd, så de får deres sag skåret til med professionel rådgivning,

Jeppe Brogaard Clausens svarer på kritikken af NJORD Laws fremgangsmåde.

”Jeg mener bestemt ikke, at vi leger med retssikkerheden. Jeg synes måske netop, at vi forsøger en mild indgang til det her. Og det, jeg synes, der er glædeligt, det er, at hvis man møder alene op i retten, så er man jo en såkaldt selvmøder. Og så har dommeren i de her sager, fordi det er småsager, en vejledningspligt. Der er en dommer, som faktisk sidder og vurderer sagen og skal råde vedkommende, som møder og måske møder for første gang. Det synes jeg egentlig er en udmærket start.”

Om det uddyber Jeppe Brogaard Clausen.

”Men det er selvfølgelig klart, at hvis en dommer ikke mener, at selvmøderen kan varetage sine egne interesser, så kan dommeren jo enten opfordre til, at man får en advokat eller decideret pålægge, at man skal have en advokat. Og der har vi faktisk en mulighed for, at de får en advokat betalt – de får fri proces. Så vi har faktisk i hele systemet en god sikkerhed for, at folk, som ikke har så mange penge og som bliver mødt med først et brev og så en stævning, at de får en god rådgivning. Og det synes jeg er et godt eksempel på, at vi har en retssikkerhed i Danmark”

Det (...) er et godt eksempel på, at vi har en retssikkerhed i Danmark

Fordi sagerne køres som småsag, er den fri advokathjælp dog afhængig af en tur forbi Procesbevillingsnævnet. Det er endnu en uklar tidsfaktor og usikkerhedsfaktor, der gør det potentielt økonomiske mere uoverskueligt, som ifølge kritikerne får også uretmæssigt anklagede til at indgå forlig.

Mads Pramming udtaler sig i det tidligere nævnte DR-program, om det i hans øjne kritisable ved, at NJORD Law kører sagerne i en procesform, der er ment til noget helt andet.

”Ideen med småsagsprocessen er, at to almindelige borgere, der har en tvist, de slipper for begge to at have advokater og at have dyre dyre advokatomkostninger til at føre en retssag.”

Mads Pramming fortsætter sine argumenter mod NJORD Laws fastholden af sagerne som småsager.

”Meningen med den her småsagsproces er ikke, at der i en både juridisk, faktuel og teknisk kompliceret sag, at borgeren dér skal møde et fuldt forberedt professionelt advokatfirma”.

 

Kompliceres unødigt

Jeppe Brogaard Clausen replicerer kritikerne og siger, at han anser det for overraskende, når de adresserer den nævnte begrænsning i adgangen til juridisk bistand.

” Jeg synes, at man skal have den nuance med, når man ser på småsagerne, at Procesbevillingsnævnet rent faktisk bakker op om, at man kan få fri proces, hvis man ikke har så mange midler. Så det er den nuance, som jeg synes skal med, når man adresserer småsagsprocessen”

Og så retter han i øvrigt kritik den modsatte vej, hvor nogle advokater ifølge ham fjerner fokus fra det væsentlige, der handler om, hvem der har ansvaret for piratdownload.

”Jeg synes også, at der skal den nuance med, at man jo kan gøre en sag meget kompliceret, og man kan også gøre en sag relativt enkel. Og der synes jeg også, at den nuance er hos kollegaer, at lade os prøve at holde os til, om det er den person, der er blevet stævnet, som rent faktisk har et ansvar i stedet for at igangsætte en hel masse andre processer og en hel masse andre ting, som juridisk helt sikkert også er interessant, og som man kan bruge meget tid på at diskutere, og som selvfølgelig skal være i orden, men som fjerner fokusset, og som gør, at begge parter kommer til at bruge rigtig meget tid på nogle andre ting i stedet for at koncentrere sig om, hvad der rent faktisk er sket her, og om der er en fornuftig forklaring på det, som er blevet konstateret på adressen”. 

Hvordan sagerne er komplicerede eller ej, når det kommer til bærende tekniske dokumentationer - beviser om man vil - det kan du danne dig et billede af ved at læse den næste artikel i serien her under overskriften når ”Når juraen ikke kan følge med teknikken”.

K-News kunne igår mandag den 13.januar fortælle, at en af de ankesager der ellers stod til behandling ved Østre Landsret efter en tur forbi procesbevillingsnævnet, er blevet afsluttet ved forlig

 

Artikelserien PIRATBREVENES ÅRTI:

Del 1 - Forretning eller retfærdighed.

Del 2 - Anklagerne rammer som spredhagl.

Del 3 - Ukendt beløb hentes hjem.

Del 4 - Sandsynligvis uskyldige indgår forlig.

Del 5 - Tvivl om de tekniske beviser.

Del 6 - Sager i kø ved byretten, mens vi venter på landsretten.

Del 7 - Rettighedshavere vil udfordre retspraksis.

Nyhed 13/1/2020 - Ankesag afblæst før landsretten har talt.

Nyhed 7/2/2020 - Usædvanlig vejledning om piratbreve til alle byretter.

Nyhed 10/2/2020 - Retspræsident om Piratsagerne: "Man bør nok ikke prøve at få folk til at betale noget."

Nyhed 8/4/20 - Njord Laws klient havde slet ikke retten til at indkræve penge.

Nyhed 24/6/20 - Piratbrevssag afvist af Procesbevillingsnævnet.

A-FørsteBrev-3spsm

Billedforklaring: Allerede i første brev stilles spørgsmål, som den anklagede opfordres til at svare på. Ifølge blandt andre advokat Nicholas Symes er det her det første "træk" i den forretningsmetode, hvor den anklagede og oftest dårligt forberedte dansker trækkes ind i et forløb med omvendt bevisbyrde.

Del

Advokat: Sandsynligvis uskyldige indgår forlig i PIRATBREVENES ÅRTI del 4


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak