Skrevet af Dan Poulsen



13. januar 2020 - Artikelserien Piratbrevenes Årti

Ukendt beløb hentes hjem i PIRATBREVENES ÅRTI del 3


Det er uklart, hvor stor en forretning det har været i sidste årti at indkræve erstatninger, og antallet af breve, stævninger, forlig og ikke mindst forligenes størrelser er også ukendt. Det eneste, der tilsyneladende står klart, er, at metoden virker.


Om brevene siger Jeppe Brogaard Clausen, der som partner i NJORD Law er afsender på vegne af rettighedshavere.

”Det er en svær kunst at formulere et brev, som skal kunne læses af alle forskellige mennesker med forskellige fagkundskaber osv. Så det er ikke vores opfattelse, at der er tale om intimiderende breve, snarere inviterende breve”. 

Både modtagerne af brevene og fagfæller fra advokatstanden er uenige med Jeppe Brogaard Clausens karakteristik af brevene som ’inviterende’. I podcastet ’Magtens Tredeling’, som K-News udgiver, diskuterede Nicholas Symes 24.oktober 2019 brevets indhold, sprog, tone og hele fremgangsmåden. Han opsummerer blandt andet sin kritik af NJORD Laws fremgangsmåde sådan her.

"Det. de forsøger, er jo, at de vender bevisbyrden om. Folk skal bevise at de ikke har gjort det”.

 

Intimiderende eller inviterende

Symes' og andre kritiske røster kommer vi til at høre mere til, når vi dykker ned i, hvad det præcist er i brevene, der rammer modtagerne så voldsomt og effektivt. Indtil da kan vi blot konstatere, at brevene virker. For en betragtelig procentdel af dem, der er sendt breve til, indgår forlig. Jeppe Brogaard Clausen siger om forligsandelen.

”Det er 60 procent - det vedrører ikke retssagerne”.

Altså, ifølge afsenderen af brevene og modtageren af erstatnings- og forligsbeløb, har over halvdelen af de brevmodtagere, der ikke ender med en sag i en byret, indgået et forlig. Det præcise antal breve, der er sendt ud, kender vi ikke. Det kan Jeppe Brogaard Clausen ikke oplyse, da det er indenfor tavshedspligten, fordi NJORD Law repræsenterer flere klienter, der har forskellig opfattelse af, hvad der kan og skal kommunikeres, oplyser han.

 

Mindst 167.000 muligheder

Det samlede antal af udsendte breve er helt sikkert over 2.000, som er et tal Jeppe Brogaard Clausen selv oplyste tilbage i 2015. 5.000 sendt i 2017 plus 30-40.000 i en årrække inden da, er andre tal, Jeppe Brogaard Clausen selv har oplyst til K-News i forsommeren 2018. Tallet 50.000 er nævnt i et program på DR. der blev sendt i december 2019.

Men potentielt kan der være tale om over 150.000 måske endda mere. 167.000 er det antal ip-adresser, der bare fra TDC blev udleveret fra 2016 til 2017 til advokater. Det fremgår blandt andet af kendelsen fra Østre Landsret i den sag, hvor Telenor og Telia Danmark modsatte sig at udlevere ip-log-lister til advokat Jeppe Brogaard Clausen på vegne af firmaet Copyright Management Services Ltd. også kaldet CMS. 

a-167.000

 

Mange sager i kø ved byretterne

Antallet af udsendte breve, der efterfølgende er blevet til stævninger, kender vi heller ikke. Vi har spurgt men ikke fået tallet fra Jeppe Brogaard Clausen. 

Vi kender heller ikke antallet af sager af den her art, der aktuelt er i pipeline ved de danske byretter. Men, at der er et betragteligt antal sager, og at de er over hele landet. er en kendsgerning.

Alene ved byretten på Frederiksberg er der aktuelt knap 100 sager, som dommer Dan Bjerring gør opmærksom på i en kendelse i slutningen af november, da en sag henvises direkte til Østre Landsret, uden den er behandlet ved byretten. Således vil Østre Landsret blive den første retsinstans og en eventuel anke vil hurtigere komme til endelig afgørelse ved landets højeste retsinstans.

Med ambitionen om at kunne lave et regnestykke, der anslår, hvor stort et beløb NJORD Law samlet set har skaffet med brevene, har vi spurgt til forligenes størrelse. Hvordan er beløbsstørrelserne fordelt? Hvor mange forlig er på de i brevet foreslåede 7.500? Og i hvor mange forlig er beløbet landet på for eksempel de 3.000 kroner som i sagen med Augustes far.  Hans sag kan læses i forrige artikel. 

Men heller ikke brugbare tal om det, kan oplyses fra NJORD Law.

”Det varierer meget, det er både med beløb og uden beløb. Det er alt afhængigt af, hvordan sagen er oplyst”, siger Jeppe Brogaard Clausen.

Dermed er også en sag som den mod Henrik, der blev droppet, uden at han betalte noget som helst, at regne som et ’forlig’.

Da det derved er uklart, både hvor mange breve, der er sendt ud til danske modtagere, og hvor mange forlig med endda varierende beløb, der er indgået hos NJORD Law på vegne af rettighedshaverne, lader det sig ikke gøre her i artiklen at give svaret på - endsige bare et troværdigt estimat over - hvor mange penge NJORD Law samlet set har hevet hjem baseret på brevene. Tallet kender formentlig kun NJORD Law

I næste del af artikelserien laver vi en detaljeret karakteristik af brevene og forløbet, der følger under overskriften ’Juridisk hardball som spredhagl får potentielt uskyldige til at indgå forlig’.

 

Artikelserien PIRATBREVENES ÅRTI:

Del 1 - Forretning eller retfærdighed.

Del 2 - Anklagerne rammer som spredhagl.

Del 3 - Ukendt beløb hentes hjem.

Del 4 - Sandsynligvis uskyldige indgår forlig.

Del 5 - Tvivl om de tekniske beviser.

Del 6 - Sager i kø ved byretten, mens vi venter på landsretten.

Del 7 - Rettighedshavere vil udfordre retspraksis.

Nyhed 13/1/2020 - Ankesag afblæst før landretten har talt.

Nyhed 7/2/2020 - Usædvanlig vejledning om piratbreve til alle byretter.

Nyhed 10/2/2020 - Retspræsident om Piratsagerne: "Man bør nok ikke prøve, at få folk til at betale noget".

Del

Ukendt beløb hentes hjem i PIRATBREVENES ÅRTI del 3


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak